Annonce
Guldborgsund

SÆTTER REKORD: VOLDSOM RIFT OM BILLETTERNE

Årets Nykøbing Falster Revy blev i år kåret til "Årets revy", og Bente Eskesen (nummer to fra venstre) blev kåret til "Årets revykunstner" - også kaldet "Årets Dirch". Til sommerrevyen 2023 er der fart på billetsalget. Arkivfoto: Ingrid Riis
Billetterne til næste års sommerrevy i Nykøbing Falster Revyen går som varmt brød.

NYKØBING: Nykøbing Falster Revyen oplever så stor interesse for at sikre sig billet til sommerrevyen 2023 på Nykøbing F. Teater, at revydirektør Mickey Pless ikke mindes noget lignende i revyens historie.

- Til sommerens revy har vi solgt over 11.000 billetter. Det har vi aldrig prøvet før så tidligt i forløbet, siger Mickey Pless.

Der er cirka 27.000 revybilletter til salg, og lige efter nytår plejer billetsalget ifølge Mickey Pless at ligge på cirka 10.000 styks.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så vi er ret langt foran. Der er så meget opbakning til revyen hernede, og det er bare vidunderligt, nærmest jubler Mickey Pless, der blev ansat som revydirektør i 2018.

Flere grupper

Nykøbing Falster Revyen spiller i år fra 8. juni til 19. august. I år vil mange større selskaber lægge vejen forbi Nykøbing.

- Vi har aldrig fået så mange forespørgsler og reservationer fra så store grupper, som vi har oplevet de sidste par måneder. Store busselskaber fra hele Danmark, som finder vej ned til Nykøbing nu. Og det smitter ikke kun af på revyen, men i den grad også på byen, restauranter og detailhandel. Og det er lige så vigtigt, så jeg er en glad mand, fortæller Mickey Pless.

Det smitter ikke kun af på revyen, men i den grad også på byen, restauranter og detailhandel.

Mickey Pless, revydirektør
Artiklen fortsætter efter annoncen

En god oplevelse

Nykøbing Falster Revyen blev i år kåret til "Årets revy". Og det er med til at lokke gæster til.

- Det er klart, at det betyder noget, at vi er blevet årets revy. Men det står også højt på vores dagsorden, at gæsterne skal have en god oplevelse allerede, når de bestiller billetter. Nogle gange vil folk have byttet deres billetter, fordi de bliver inviteret til bryllup, eller deres barnebarn skal konfirmeres, og det gør vi altid med et smil på læben. Jeg tror, det betyder noget, at folk bliver hørt, og at de bare kan komme en anden dag i stedet, fortæller Mickey Pless.

2023-sommerrevy-holdet består af Rasmus Krogsgaard, Bente Eskesen, Troels Malling, Lisbeth Kjærulff og Karen-Marie Lillelund. Michel Castenholt er instruktør. Bente Eskesen vandt i år prisen "Årets revykunstner" - også kaldet "Årets Dirch" ved Revyernes Revy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinterrevy sælger også

Inden sommerrevyen er der dog som noget nyt en vinterrevy 19. til 29. januar.

- Det tegner til at blive en næsten lige så stor succes. Der er ikke lige så mange billetter til salg, da vi ikke spiller lige så mange forestillinger. Der er 5.000 billetter til salg, og vi har solgt 4.000, så det kan man vel godt tillade sig at kalde en succes, når det er første år, vi prøver at lave en vinterrevy, siger Mickey Pless.

Vinterrevyen skulle egentlig være spillet i januar i år, men blev udskudt på grund af corona.

Vinterrevyholdet består af Leif Maibom, Rikke Buch Bendtsen og Jan Schou med instruktion af Jan Hertz.

  • revy-25
    Årets Nykøbing Falster Revy blev i år kåret til "Årets revy", og Bente Eskesen (nummer to fra venstre) blev kåret til "Årets revykunstner" - også kaldet "Årets Dirch". Til sommerrevyen 2023 er der fart på billetsalget. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud