Annonce
Kultur

Kongen debuterer i Fredericias Royal Run: Flere brikker er faldet på plads nu - men der mangler et par store

20. februar blev det offentliggjort, at kong Frederik starter Royal Run 2024 i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Med tirsdagens offentliggørelse ved vi nu, hvem der er Royal Run Fredericias løber nummer 13.501. Vi ved også, at der er en forventning om, at løbet formentlig bliver det største enkelt-event nogensinde i Fredericia.

Fredericia: Med udmeldingen om, at kongen vil løbe sit første Royal Run som monark i Fredericia, begynder flere og flere brikker at falde på plads.

Men der mangler stadig et par stykker, før løbet skydes i gang 20. maj, hvor omkring 95.000 mennesker landet over hopper i løbeskoene for at løbe én af tre ruter: one mile, 5-kilometeren og 10-kilometeren.

Vi ved, at der her i skrivende stund i Fredericia er cirka 13.500, som skal løbe løbet. 12.500 af dem fik startnumre, da de originalt blev sat til salg tilbage i november. De blev udsolgt på rekordtid. De resterende tusind fik købt adgang til løbet i slutningen af januar, da ekstra startnumre blev sat tilgængelige. Også udsolgt hurtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover løberne er det forventet, at yderligere tusindvis vil komme og se på eller deltage i det, der traditionelt bliver lidt af en folkefest. Måske den største i Fredericia nogensinde.

- Det her bliver formentlig det største enkelt-event i Fredericia nogensinde. Vi forventer 30.000-35.000 gæster inklusive løberne. Det kræver et meget grundigt forarbejde, sagde kommunens idrætschef Keld Vestergaard til avisen tidligere i februar. Han har det overordnede ansvar for byens afvikling af Royal Run.

Vi ved også, at kommunen har afsat omkring 300.000 kroner til diverse aktiviteter omkring løbet.

Udover det ved vi nu, at kongen vil sparke det sjette årlige løb i gang lige hér i Fredericia - og altså debutere som løbe-konge i fæstningsbyen.

De officielle ruter er næsten klar

Men der er også en del, som vi ikke ved endnu - især om ruterne.

De officielle ruter er endnu ikke offentliggjort, men skitsen til dem er under udarbejdelse. Det forventes, at ruterne bliver offentliggjort omkring en måned før løbet.

Det her bliver formentlig det største enkelt-event i Fredericia nogensinde.

Keld Vestergaard

- De er snart klar, og så skal de godkendes af politiet. Det er kongelige gæster, der kommer til byen, og sikkerheden skal være på plads, så derfor er PET også ind over, sagde Keld Vestergaard til Fredericia Dagblad 13. februar.

Ligeså ved vi ikke, hvilken af ruterne kongen vil løbe.

Og så er der økonomien - udover at vi ved, at der er øremærket nogle hundredetusind ekstra til at afholde Royal Run her i byen - så er vi endnu ikke sikre på, præcist hvad det koster, og det bliver nok svært at finde ud af helt præcist, før efter fredericianerne har nået målstregen.

  • Royal Run Aabenraa 04
    20. februar blev det offentliggjort, at kong Frederik starter Royal Run 2024 i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud