Annonce
Kultur

Sidste sæson af Badehotellet splitter anmeldere

Sidste sæson af serien "Badehotellet" kommer ifølge flere anmeldere fint fra start - men den får også kritik.

De danske anmeldere har taget imod den tiende og sidste sæson af "Badehotellet" med blandede reaktioner. Sæsonen høster således stjerner fra både den laveste og den høje ende af skalaen.

I Berlingske får den af anmelder Jakob Steen-Olsen fire ud af seks stjerner.

Ifølge ham er serien fortsat svær at elske, men også umulig ikke at holde af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- "Badehotellet" er ved at lægge an til landing, men kunne i princippet være blevet ved og ved, fordi personerne (næsten) ikke udvikler sig. Der sker en masse. Hele tiden. Og alligevel sker der ikke en pind, skriver han.

Også Filmmagasinet Ekko vurderer det tiende skud på stammen til fire ud af seks stjerner. Alt er ved det gamle - og så alligevel ikke, lyder det.

Serien centrerer sig om både gæster og personalet på et badehotel ude ved Vestkysten i det nordjyske.

I den nye sæson, der foregår i 1946, kaster krigen skygger, hvilket har skruet ned for universets charme og humor, og givet den en større alvor.

Og det slipper den indtil videre rimelig godt afsted med, vurderer mediets anmelder Knud Michelsen.

- Den dramatiske motor kører stadig lydefrit, og de øvrige roller bliver som vanligt fornemt administreret af såvel det velkendte ensemble som de nytilkomne.

I B.T. fremhæves den dramatiske dybde fra krigen også, som noget der adskiller sæsonen fra de tidligere.

Her mener mediets anmelder Kristian Dam Nygaard, at fans af de første ni sæsoner formodentlig også vil elske den tiende. Men der er ikke tale om kunst.

- Det kunne være interessant, hvis de turde eksperimentere mere med karakterne og deres forskellige historier, men holdet bag hitserien holder fast i deres koncept, og man må jo erkende, at det virker, skriver han, og tildeler afsnittet tre stjerner.

Trods blandt andet de nye skuespillere, er det eneste, der rigtig berettiger den sidste sæson, den allerede velkendte historie om uforløst og forbudt kærlighed.

Det mener Avisen Danmarks anmelder, der samtidig roser Amalie Dollerups præstation i rollen som Amanda.

- Længslen efter hendes elskede tyske løjtnant Uwe, der nu kender til den fælles datter Frida, mærkes helt ned i maven, skriver Ditte Birebæk Jensen.

Hun giver sæsonen tre stjerner.

I Ekstra Bladet er der ikke mange pæne ord at hente.

Rene Fredensborg kalder her serien for "Danmarks sløjeste sæbeopera" og nøjes med at uddele en enkelt stjerne.

- Jeg har set de tre første afsnit og skal advare om overhængende risiko for passiv stress. Altså, at man får en dyb indre uro af de overfladiske banaliteter.

Han erklærer sig blandt andet uforstående over for, at man "kan få så gode skuespillere til at spille så elendigt."

Tiende sæson af "Badehotellet" havde premiere på TV 2 Play den 3. marts og har premiere på TV 2 den 10. marts.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud