Annonce
Landbrug

Fødevareruten til hovedstaden etableret

Palle Andersen fra Tokkerupgård er kommet med i første fase af, hvad der kan blive et indenlandsk eksporteventyr. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Ny forsynings- og salgskanal af friske fødevarer fra Lolland-Falster til København.

- I over 30 år har vi snakket om, hvordan man får produkterne ud, og nu kan det pludselig lade sig gøre. For nogen af os kan det her få rigtig stor betydning.

Sådan lyder det fra Erik Lolle, ejer af Lolle Frugt, som er en af de lokale fødevareproducenter, der nu på ugentlig basis leverer friske råvarer direkte til storkøkkener i København.

- Det er jo det her, vi har drømt om lige fra starten. Det er gået galt med logistikken hele tiden, men det her er den rigtige måde at gøre det på, siger Palle Andersen fra Tokkerupgård, der også er kommet med i første fase af, hvad der kan blive et indenlandsk eksporteventyr.

De to producenter taler om den nye forsynings- og salgskanal af friske fødevarer fra Lolland-Falster til København, som efter et længere tilløb nu er sat i værk.

Kort fortalt handler det om, at mødet mellem kokke fra storkøkkener og restauranter i København og fødevareproducenter på Lolland-Falster er sat i system.

Via en webportal kan den kræsne kok lade bestille friske råvarer direkte fra producenten. Dernæst er der etableret en fælles lager- og logistikcentral på den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing, hvor de lokale fødevareproducenter indleverer de varer, der er bestilt via portalen.

Fra logistikcentralen i Sakskøbing afgår der to gange ugentligt transport til København med levering direkte til kokken.

- Kunderne er restauranter og store offentlige og private kantinekøkkener, ligesom vi også leverer til skolemadsordningen i Københavns Kommune, fortæller Henning Wiesinger, der er forretningsudvikler i erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster, der er tovholder på projektet, som er en aktivitet i det lokale producentnetværk MULD.

- MULD er både et producentnetværk og et salgs- og logistiksamarbejde, og inden længe sætter vi også strøm til et nyt innovations- og iværksættermiljø for lokale fødevareprocenter. Vi er meget glade for, at det i efteråret og vinteren 2020 lykkedes at få vores salgs- og logistiksamarbejde sat i søen, og det ovenikøbet midt i en Covid-19-nedlukning og i slutningen af høstperioden, siger Henning Wiesinger.

Samarbejdet om levering af fødevarer til København bygger i høj grad på et andet netværk, MADfællesskabet, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, samt Lolland, Lejre og Bornholm kommuner om at levere gode økologiske råvarer til offentlige institutioner og kantiner i København.

Den nye fødevarerute fra Lolland-Falster til København er til gavn for både sælger og køber.

Sælgeren, den lokale producent på Lolland-Falster, bliver via webportalen præsenteret over for købestærke, kvalitetsbevidste kokke, og logistikcentralen gør det muligt at levere til en særdeles konkurrencedygtig pris.

Samtidig får chefkokken i eksempelvis en stor virksomhedskantine i København en nem mulighed for at finde unikke lokale produkter, og transportløsningen sikrer levering af råvarer direkte fra producenten.

- Det var jo lidt en øjenåbner for mig, da jeg forleden talte med en af vores kunder i København. Han var meget begejstret for vores varer og sagde, de er vant til at få varer, som har ligget på lager i op til to uger. Men via MULD kan vi jo levere stort set direkte fra jorden, og det kan altså smages, siger Erik Lolle, Lolle Frugt.

- Det er et helt andet system, det vi har, og det er epokegørende, mener jeg, siger han.

Om ganske få uger begynder høsten af jordbær, kartofler, spidskål og andre gode sager, og så bliver der for alvor noget at komme efter, når gourmetkokkene går på opdagelse efter friske fødevarer på portalen.

Udover frugt og grøntsager leveres også plantebaserede produkter og kød.

- Jeg tillader mig at være optimistisk i forhold til den kommende sæson. Der er mange ting, der har skullet gå op i tilblivelsen af det system, vi nu har fået etableret, og nu er vi mere klar end nogensinde. Også i forhold til at få endnu flere lokale producenter med i forsyningskæden. Vi har fået banet vej til de storkunder, som sætter pris på den fødevarekvalitet, Lolland-Falster kan levere, og vi har plads til mange flere lokale producenter, siger Henning Wiesinger.

Det her er guf for kræsne chefkokke i Hovedstadens mange kantiner og restauranter, men de har ikke mulighed for eller tid til selv at finde frem til de gode råvarer fra mindre producenter på Lolland-Falster. Det er der nu rådet bod på. Rabarberne er fra Lolle Frugt i Sakskøbing. Foto: Arkiv
  • Palle Andersen fra Tokkerupgård er kommet med i første fase af, hvad der kan blive et indenlandsk eksporteventyr. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
  • Det her er guf for kræsne chefkokke i Hovedstadens mange kantiner og restauranter, men de har ikke mulighed for eller tid til selv at finde frem til de gode råvarer fra mindre producenter på Lolland-Falster. Det er der nu rådet bod på. Rabarberne er fra Lolle Frugt i Sakskøbing. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud