Ukrudtet må gerne brede sig

- Jeg synes, de store gamle godser er flinke til at sikre variationen i diversiteten.

Ved Christianssæde har biavler Anker Skov fra Rødbyhavn nu i 20 år haft bistader stående, og han glæder sig over bevoksningerne omkring ham. Her får hvidtjørnen generøst lov til at omkredse bygninger og park, og her står gode gamle lindetræer, som er med til at give honningen smag.

Anker Skov er fortaler for, at ukrudtet gerne må brede sig og ikke gode venner med tendensen til, at hver en millimeter skal udnyttes til landbrugsproduktion.

- Jeg ser, hvordan små grundstykker og læhegn forsvinder fra landskabet, og det er med til at ødelægge mulighederne for insekter og fugle.

Det er nu 25-30 år siden, Anker Skov fik sit første bistade.

- Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var altid meget interesseret i min farbrors bistader og stillede mange spørgsmål.

Da farbroren kom op i årene, gik bistaderne videre til hans datter og svigersøn, og nu var det dem, der måtte lægge øre til Ankers spørgsmål.

- Du skal da have et bistade - du er altid så interesseret, sagde svigersønnen så på et tidspunkt, og Anker Skov var selv blevet biavler.

- Jeg var rystende bange, da jeg første gang skulle åbne op for bistadet, fortæller Anker.

Han gik seriøst til værks og deltog i et biavlerkursus i Horslunde. Efterhånden blev det til tre stader, så seks og mens Anker Skov stadig var aktiv på arbejdsmarkedet, nåede han op på 65.

Lige nu har han 30 huse. Blandt andet nogle på en vildtvokset grund i Rødby, ude i den inddæmmede fjord, og så her ved Christianssæde.

I det intensivt dyrkede landbrugsland er der i dag ikke meget at hente for bierne.

- Der er fattigt på landet, mener Anker Skov og er fortaler for, at man igen sætter ind med etablering af læbælter, hvor insekter og fugle kan trives.

Biavleren fra Rødbyhavn har fra begyndelsen af skrevet på sine honningglas, hvor honningen er indsamlet. For alt efter vegetationen, og alt efter sæsonen, tager honningen smag fra den pollen, bierne henter hjem på deres gennemsnitligt 14 ture om dagen. Hver bi henter omkring et gram pollen på en dag - og i stadet sørger andre bier for at tørre det ned, så "dagsproduktionen" for hver bi er nede på et halvt gram.

Men de er mange om det. Og jo flere blomster, der er derude, desto mere pollen - og dermed honning.