Annonce
Vinterrevy

ANNI FIK FYLDT AUTOGRAFBOGEN

Anni Christensen fra Maribo fik både billede med Rasmus Krogsgaard og hans autograf. Foto: Ingrid Riis
Masser af kendte havde torsdag aften fundet vej til premieren på årets vinterrevy - og Anni Christensen fra Maribo fik fyldt sine autografbøger.

NYKØBING: Anni Christensen fra Maribo manglede torsdag aften blot ti autografer - så har hun fyldt hele fire store album med navne fra kendte og kendisser.

Så teatersalen i Nykøbing F. var det helt rette sted for hende at være, for der var i den grad mange kendte, da den første vinterrevy nogensinde løb over scenen i 80 hæsblæsende minutter.

I scenelyset stod de særdeles kendte og erfarne revystjerner Jan Schou, Leif Maibom og Rikke Buch Bendtsen - og i salen sad en lang række af kendte skuespillere, der alle på sin vis har en relation til revyscenen i Nykøbing F. gennem de seneste mange år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Troels Malling spiller sommerrevy i Nykøbing. Torsdag overværede han vinterrevyen nede fra salen. Foto: Ingrid Riis

Så Anni Christensen havde travlt med at hente autografer hjem og få taget billeder. Både Rasmus Krogsgaard og Troels Malling, begge faste skuespillere ved sommerens revyer, er således nu foreviget i Annis autografbøger i Maribo.

- Det er jo supergodt selskab sådan en aften. At sidde og overvære så garvede folk levere så velsmurt en vinterrevy, det er virkelig en fornøjelse. Og man kan godt sidde og blive lidt klogere af at se de gamle skuespillere spille revy. Selv om det da er en lidt løjerlig fornemmelse at sidde her i salen og kigge op på den scene, hvor jeg selv plejer at stå om sommeren, lød det fra Troels Malling efter premieren på den første vinterrevy i Nykøbing.

Også Bente Eskesen nød en fridag fra revyscenen - og glædede sig over et godt grin med de gamle revydrenge på scenen. Foto: Ingrid Riis

Skriver revyhistorie

I salen sad han sammen med sidste sommers revyhold - Rasmus Krogsgaard, Kristine Yde Eriksen og Bente Eskesen.

Rikke Buch Bendtsen pustede ud i garderoben efter premieren. Foto: Ingrid Riis

- Kun Gordon Kennedy mangler i aften, han spiller vinterrevy i Esbjerg, fortæller Bente Eskesen, der denne torsdag aften i januar har taget turen til Nykøbing F. sammen med sin mand.

- Det er dejligt at sidde og grine. Og se andre arbejde på scenen. Og dejligt at se, at der er liv i de gamle drenge Leif Maibom og Jan Schou.

Dejligt at se, at der er liv i de gamle drenge Leif Maibom og Jan Schou.

Bente Eskesen

Den tredje på vinterens revyhold, Rikke Buch Bendtsen, er efter premieren og de mange klapsalver kortvarigt søgt ned i sin garderobe.

- Det er gået godt i aften, og det er gået så stærkt her frem til premieren. Det har været meget intenst med at øve de seneste 14 dage. Det er vidunderligt at være med til at skrive historie med en vinterrevy her i Nykøbing F. Det er godt at prøve noget nyt - og godt at gøre det sammen med de to gamle og erfarne drenge. Jeg kender jo Leif Maibom fra min tid i Sønderborg Revyen - og til sommer skal jeg spille sammen med Jan Schou i Rottefælden i Svendborg, lyder det fra den kvindelige revystjerne fra vinterrevyen.

Det er vidunderligt at være med til at skrive historie med en vinterrevy her i Nykøbing F.

Rikke Buch Bendtsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

En god oplevelse

I selskabslokalet giver revydirektør Mickey Pless interview til den lokale tv-station TV-M - og han fortæller om en god oplevelse.

Revydirektør Mickey Pless tog selv en sang på scenen. Foto: Ingrid Riis 

- Dette er jo ikke en stor sommerrevy, men en lille hyggelig vinterrevy. En lagkagerevy som i gamle dage. Det er dejligt og rigtig hyggeligt. Og det viser jo, at folk gerne vil have et godt grin også i januar. Og vi kan jo se, at den ene revy ikke tager fra den anden. Vi har et stort salg til sommerens revy, samtidig med at vi har solgt over 4.000 billetter her til vinterrevyen, fortæller Mickey Pless.

Og det viser jo, at folk gerne vil have et godt grin også i januar.

Mickey Pless

Bag ham sidder Jan Schou og nyder en veloverstået premiere. Han har prøvet det mange gange før.

- Det har været et par travle uger her op til premieren. Men noget af stoffet er jo velkendt og sidder på rygraden. Så har vi lavet en ny åbning og en ny finale - og sat det hele sammen. Det er et puslespil, der til sidst giver en helhed. Det er let tilgængelige numre, det er en rigtig vinterrevy, det er dejligt, fortæller Jan Schou.

Leif Maibom og Jan Schou i højt humør efter premieren. Foto: Ingrid Riis

Hans makker denne aften, Leif Maibom, kender alt til revyens væsen fra sine mange år i Sønderborg.

Tidligere har han gæsteoptrådt på scenen i Nykøbing F. - og nu er han fast mand på scenen denne vinter.

- Vi har øvet intenst den seneste tid, men det er gået helt gnidningsfrit. Det er dejligt at spille revy her i Nykøbing. Jeg kender jo området, fordi jeg tidligere har haft sommerhus på Marielyst. Nu glæder jeg mig til nogle uger her i Nykøbing, lyder det fra den erfarne revymand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Keld og Hilda smiler

Keld og Hilda Heick smiler bag ham. Deres hjerter banker stadig varmt for revyen i Nykøbing. Nu også om vinteren.

Keld og Hilda Heick havde en skøn aften med mange gode grin i Nykøbing F. Foto: Ingrid Riis

- Det er længe siden, vi har grinet så meget. Det er et godt gensyn med de skuespillere. Vi håber virkelig, at der med vinterrevyen er skabt en ny tradition i Nykøbing, lyder det fra det kendte par.

Det er længe siden, vi har grinet så meget. Det er et godt gensyn med de skuespillere. Vi håber virkelig, at der med vinterrevyen er skabt en ny tradition i Nykøbing.

Keld og Hilda Heick

Og nu kommer Anni Christensen fra Maribo forbi med sin autografbog. Klar til at få de sidste 10 signaturer fra de kendte på denne historiske revyaften i Nykøbing F.


Læs anmeldelse af vinterrevyen side 3 i 2. sektion.

Det er jo super godt selskab sådan en aften. At sidde og overvære så garvede kræfter levere så velsmurt en vinterrevy, det er virkelig en fornøjelse.

Troels Malling
  • Vinterrevy-53
    Anni Christensen fra Maribo fik både billede med Rasmus Krogsgaard og hans autograf. Foto: Ingrid Riis
  • Vinterrevy-54
    Troels Malling spiller sommerrevy i Nykøbing. Torsdag overværede han vinterrevyen nede fra salen. Foto: Ingrid Riis
  • Vinterrevy-55
    Også Bente Eskesen nød en fridag fra revyscenen - og glædede sig over et godt grin med de gamle revydrenge på scenen. Foto: Ingrid Riis
  • Vinterrevy-56
    Rikke Buch Bendtsen pustede ud i garderoben efter premieren. Foto: Ingrid Riis
  • Vinterrevy-48
    Revydirektør Mickey Pless tog selv en sang på scenen. Foto: Ingrid Riis 
  • Vinterrevy-58
    Leif Maibom og Jan Schou i højt humør efter premieren. Foto: Ingrid Riis
  • Vinterrevy-60
    Keld og Hilda Heick havde en skøn aften med mange gode grin i Nykøbing F. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig