Annonce
Femern

PERNILLE ER FØRSTE FLC-ELEV UDLÆRT PÅ FEMERN-PROJEKTET

32-årige Pernille Bøye Hillerup Wagner fra Nykøbing er netop blevet udlært hos FLC som voksenelev på uddannelsen kontorelev med speciale i administration. Foto: Femern A/S
32-årige Pernille Bøye Hillerup Wagner fra Nykøbing er som den første blevet udklækket som elev hos FLC i Rødbyhavn.

FEMERN BÆLT: Ambitionen er stor på byggeriet af Femern-forbindelsen, når det kommer til antallet af lærlinge.

500 årsværk er målsætningen i løbet af projektets løbetid. De 470 står Femern Link Contractors (FLC) for. FLC er den hovedentreprenør, som står for at støbe tunnelelementerne og bygge selve tunnelen.

Den første elev er netop blevet udlært. Det er 32-årige Pernille Bøye Hillerup Wagner fra Nykøbing, som har gennemført et forløb som voksenelev på uddannelsen kontorelev med speciale i administration.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er stolt over at være en del af et kæmpemæssigt projekt med en international dimension og glad for at få lov til at komme helt tæt på nogle af de imponerende processer ude på selve byggepladsen. Det er en unik kontorelevplads, fordi man dag for dag kan se det hele skyde op og vokse frem, som for eksempel de kæmpemæssige produktionshaller, som jeg har fulgt, siden der kun stak nogle pæle op af jorden, fortæller Pernille Bøye Hillerup Wagner.

Sørger for sikkerheden

Som kontorelev hos FLC på Femern-projektet har hun siddet i sikkerhedsafdelingen, hvor hun blandt andet har haft kontakt til Arbejdstilsynet før og efter deres besøg på byggepladsen.

Hun står også for sikkerhedsinstruktioner for gæster og inspektioner på byggepladsen. Det betyder, at kontorstol og computer ofte bliver udskiftet med hjelm, sikkerhedsbriller og sikkerhedssko, inden hun begiver sig ud på selve byggepladsen.

- Det har været fantastisk at være medvirkende til, at vores besøgende kommer sikkert ud og hjem fra byggepladsen og samtidigt se byggeriet tage form på helt nært hold. Det passer godt til mit temperament, at dagene på kontoret bliver krydret med at komme på byggepladsen, siger Pernille Bøye Hillerup Wagner.

Det passer godt til mit temperament, at dagene på kontoret bliver krydret med at komme på byggepladsen.

Pernille Bøye Hillerup Wagner, netop udlært FLC-elev

Pernille Bøye Hillerup Wagner har en baggrund som markedsføringsøkonom, og hun har derfor haft merit til at gennemføre elevuddannelsen på blot ni måneder.

Hun har netop afrundet uddannelsen med et 12-tal til den afsluttende eksamen i administration på erhvervsskolen ZBC i Næstved og blevet fastansat hos FLC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Internationalt udsyn

Pernille Bøye Hillerup Wagner er født og opvokset i Nykøbing, har boet i Kina og arbejdet som selvstændig, da hun vendte retur til Nykøbing.

Det var dog ikke et job, der harmonerede med tilværelsen som alenemor til to piger efter en skilsmisse. Men det var netop et ønske om fortsat at arbejde i et dynamisk og internationalt miljø, der gjorde, at hun søgte en stilling som voksenelev hos FLC.

- Arbejdet her hos FLC er et drømmejob, som åbner for masser af muligheder nu og i fremtiden. Jeg får et kæmpemæssigt netværk og samtidigt arbejder jeg sammen med nogle af byggebranchens dygtigste ildsjæle, som virkeligt elsker deres job og som gerne deler ud af al deres viden. Det er en rummelig arbejdsplads med masser af frihed under ansvar, og så er det et job med internationalt udsyn og kolleger fra hele verden, siger Pernille Bøye Hillerup Wagner.

  • 32-årige Pernille Bøye Hillerup Wagner fra Nykøbing er netop blevet udlært hos FLC som voksenelev på uddannelsen kontorelev med speciale i administration. Foto: Femern A/S
Annonce
Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud