Nøglen er viljen til omstilling

LOLLAND-FALSTER Folketidende sætter i denne tid det lange lys på og kigger fremad i forhold til, hvordan 2020'erne vil udvikle sig på Lolland-Falster på en række områder - i disse dage gælder det landbruget, som historisk set har fyldt rigtig meget på Lolland-Falster.

Vi har derfor hørt en række politikere med tilknytning til lokalområdet, hvordan de ser på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

I dag Lennart Damsbo-Andersen (S), folketingsmedlem fra Kettinge på Lolland, valgt i Sjællands Storkreds, og landdistriktsordfører.

Hvordan ser du på fremtiden for landbruget på Lolland-Falster?

- Jeg ser fremtiden meget positivt for landbruget på Lolland-Falster. Vi har noget af den bedste jord i Danmark, og kombineret med de mange dygtige landmænd så kan det kun gå godt. Over de senere år har vi set en stor omstillingsparathed og vilje til at prøve nyt. Både i forhold til dyrkningsmetoder og nye afgrøder.

Hvordan ser du gerne landbruget på Lolland-Falster udvikle sig de næste 10 år?

- Jeg ser gerne, at landbruget hurtigt tager de moderne tekniske muligheder til sig i forhold til præcisions-behandling af jord, afgrøder og skadedyr/sygdomme. Den diskussion, der er i samfundet om CO2, rent drikkevand og så videre, tror jeg, vil fortsætte. Og jeg tror, der vil komme flere restriktioner. Men jeg tror også, at med fremsynethed og vilje til hurtig omstilling vil vores landbrug kunne komme styrket ud af de krav, der vil komme.

Landbruget har en gennemsnitsalder på 57 år, og der er et stort efterslæb på at få foretaget generationsskifter. Hvordan får vi flere til at gennemføre generationsskiftet?

- Det er bydende nødvendigt, at vi får gang i generationsskiftet. Men der er to store problemer. Den ene er manglen på unge, der ønsker at gå ind i erhvervet og samtidig har en drøm om at være selvstændig. Og så den helt store, der handler om, at bedrifterne efterhånden er så store, at der skal skaffes rigtig meget kapital for at kunne overtage en ejendom.

- Det er tydeligt, at det er en lang og svær proces at lave et generationsskifte, og overvejelsen over, om det skal foregå ved selveje eller i selskabsform, er helt sikkert svær. Her tror jeg, at landbrugsorganisationerne og uddannelserne har et kæmpe ansvar for at hjælpe og rådgive.

Hvordan får vi landbruget til aktivt at bidrage til, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030?

- Jeg fornemmer et stort ønske i landbruget for at være med til at bidrage til de reduktionsmål, der er besluttet. Men jeg mærker også helt forståeligt en modstand mod, at meget "kloge" folk fra Slotsholmen skal komme og bestemme, hvordan det skal ske.

- Men jeg tror, at vi ved samarbejde, dialog og meget tydelige krav og ønsker kan komme rigtig langt. Der er jo ingen, der stiller spørgsmålstegn ved for eksempel at tage jord ud af drift langs vandløb og i vådområder.

I Danmark har vi en liberal landbrugslov, og de seneste år er flere udenlandske investorer begyndt at opkøbe landbrugsjord på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Set med "Morten Korch"-briller er det en uskik, men set i lyset af den udvikling, der har været i de seneste årtier med større bedrifter, høje jordpriser og få unge, der ønsker at gå ind i erhvervet, så er der ikke noget at sige til, at de, som skal sælge, kigger over mod andre investorer. I en stille stund kunne man måske tænke, at det problem kan landbruget selv løse, eftersom det er landmænd, der sælger til landmænd, og dermed kan styre, hvem de sælger til og til hvilken pris.

- Men virkeligheden er ikke så simpel. Jeg tror faktisk, vi vil se flere investorer, danske som udenlandske, i de kommende år. Ikke mindst fordi bedrifterne har en størrelse, der kan sidestille dem med anden industri, som der kan investeres i.

Hvor vigtig er landbrugets rolle i forhold til at holde liv i landdistrikterne?

- Landbruget har traditionelt haft en meget stor rolle i landdistrikterne. Men de senere år har rollen ændret sig. Hvor der førhen var mange små bedrifter med mange ansatte, har vi nu en situation med store gårde og få ansatte. Landmændene er blevet rigtig dygtige til at ensarte produkter i god kvalitet i store mængder. Og det er fint i det store perspektiv, men det bidrager ikke nødvendigvis med så meget helt lokalt. Heldigvis ser vi nu en udvikling og en efterspørgsel efter lokale særegne produkter, der har en klar linje fra producent til forbruger. Den udvikling ser jeg som et meget væsentligt bidrag til at sikre, at der både er liv og arbejdspladser i landdistrikterne fremadrettet.

Sukkerfabrikkerne risikerer at lukke på grund af nye emissionskrav fra 2022 og ønsker adgang til gasnettet, og der tales om oprettelse af to biogasanlæg på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Det er afgørende, at vi får etableret en gasledning til Lolland-Falster. På den korte bane for at sikre, at sukkerfabrikkerne kan få adgang til gas og dermed udlede mindre CO2, men på den lange bane for, at den biomasse og den energi, vi kan producere her på øerne, kan blive en eksportvare til resten af Danmark. Der er så mange perspektiver, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Og set i bagklogskabens ulideligt klare lys er det helt uforståeligt, at vi ikke har fået en gasledning for længe siden.