"Samfundet må tænke nyt"

LOLLAND-FALSTER De kommuner, der formår at omstille sig bedst til den nye ældregeneration, vil også være dem, der slipper bedst fra udfordringen med fremtidens ældrepleje.

Sådan kan konklusionen på VIVE's store MATURE-projekt opsummeres.

Også i Lolland og Guldborgsund kommuner har man set udfordringen i øjnene: Der bliver flere ældre at pleje - og færre til at betale regningen. Men den fremstilling er simplificeret, konkluderer VIVE i sin rapport.

"Forandringen handler ikke alene om, at andelen af ældre bliver større. Den handler også om flere sideløbende udviklingstendenser", skriver forskerne i rapporten.

Det handler eksempelvis om, hvordan samfundet og kommunerne i fremtiden ser på det at blive ældre. Anser man ældrelivet for at være stærkt begrænset og fuld af problemer, eller anser man ældrelivet for at være "mulighedernes land".

"Der kan også være teknologiske og medicinske gennembrud, som ændrer seniorlivet, eller der kan være ændrede rammer for velfærdsstaten", skriver VIVE.

"De udfordringer og muligheder, som disse tendenser bibringer, kræver sandsynligvis en mere radikal nytænkning af visioner og strategier for fremtidens velfærd og ældreservice", fortsætter rapporten.

VIVE's forskere peger på, at mange modeller og prognoser i dag ikke tager højde for, at der i en ældregeneration vil være stor forskel på, hvordan den enkelte har det.

"De overser det potentiale og de ressourcer, der findes hos den voksende gruppe af seniorer. Der er en reel mulighed for, at ældre i fremtiden vil have bedre funktionsevne, og derfor først vil få behov for hjælp sent i livet", skriver de.

VIVE's rapport peger også på, at disse velfungerende seniorer i højere grad vil kunne tilbyde hjælp og pleje til andre ældre, der har behov for det. Dermed bliver de en ældrebonus ... og ikke en ældrebyrde.

Samtidig viser tal, at skønt et stort fokus på demens i dag så er langt hovedparten af de ældre bedre og bedre fungerende mentalt ... også i en sen alder. Med den udvikling vil vi i fremtiden se ældre, der i højere grad selv kan være medbestemmende, når sociale, kulturelle eller sundhedsmæssige tilbud skal planlægges - og dermed frigøre kommunerne for en del af arbejdet i den henseende.

Rapportens konklusion indeholder også en løftet pegefinger til kommunerne, regionerne og staten.

"Den positive udvikling kommer ikke af sig selv. Samfundet skal aktivt vælge at investere i det og skabe et samfund, der støtter god aldring. Det kan også kræve en nytænkning af begrebet "alderdom", og hvad vi vil med den", skriver forskerne.

De peger på digitaliseringen og teknologien som den drivkraft, der skaber en af de største forandringer i seniorers hverdag - både nu, men især også i fremtiden. Eksempelvis bruger midaldrende danskere i dag teknologi over alt i hverdagen i smart homes, sundheds- og motionsmålere, netværk og kommunikationsformer. De midaldrende danskere vil have en helt anden tilgang til seniorlivet end dem, der er ældre i dag.

"Det forandrer vores hverdagspraksis, vores præferencer og vores måder at være sammen med hinanden på. Digitalisering driver fænomener som deleøkonomi, brug af on-demand services og selvmonitorering af sundhed", skriver VIVE.

"Når fremtidens ældreservice skal tænkes på ny, er der behov for at tænke nye løsninger. Men der er også et behov for at overveje, hvad vi vil med de smarte teknologier", lyder anbefalingen.

Der er altså nok at tage fat på, når fremtidens seniorliv skal planlægges, så Danmark også i fremtiden kan få en plads som et af verdens bedste velfærdssamfund.