Annonce
Lolland Falster 2020

Unge trodser stigende ejendomspriser

Unge boligkøbere trodser stigende ejendomspriser. Foto: Arkiv

De unge strømmer ud på lokalt boligmarked.

Førstegangskøberne har trodset det seneste års vilde prisstigninger og er strømmet ud på boligmarkedet under coronanedlukningen.

Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden Danbolig over antallet af unge købere fra 20 til 29 år i Guldborgsund Kommune.

I Guldborgsund Kommune er antallet af førstegangskøbere under 30 år steget med 13 procent fra 2019 til 2020.

De unge købere har med andre ord fået større appetit på at købe bolig og udgjorde sidste år en andel på 15 procent af alle boligsalg i kommunen.

- De unge købere har bestemt ikke holdt sig tilbage. Det seneste år har der været en stor tilgang af førstegangskøbere, så de højere boligpriser har ikke forhindret de unge i at træde ind på boligmarkedet og realisere drømmen om en ejerbolig, siger Dennis Frederiksen, indehaver af Danbolig på Lolland-Falster.

På landsplan er antallet af førstegangskøbere på lejlighedsmarkedet steget med 42 procent fra 2019 til 2020.

På husmarkedet er der tale om en stigning på 19 procent.

En fjerdedel unge

Det svarer til, at andelen af unge købere udgjorde 25 procent af Danboligs hussalg i 2020 og 41 procent af alle ejerlejlighedssalg.

- Det mest populære boligvalg for førstegangskøberne er ejerlejligheder. Mange unge købere starter typisk med at etablere sig i en lejlighed, hvor de er tæt på deres venner og byens mange tilbud. Når så familien får vokseværk, vælger mange at skifte lejligheden ud med et hus, siger Dennis Frederiksen.

- Den lange periode med coronanedlukning har fået mange til at overveje deres boligsituation. Det gælder også for mange unge, som har realiseret deres drømme om skifte lejeboligen ud med en ejerbolig. Det vidner om, at de unge tør handle på deres drømme, og det er meget positivt, tilføjer han.

Forklaringen på de mange førstegangskøbere skal findes i den såkaldte boligbyrde, der måler sammenhængen mellem købernes disponible indkomst og udgifterne til at købe og eje bolig.

Det forklarer boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

I dag er boligbyrden i Danmark lav i et historisk perspektiv, og på trods af de høje boligpriser er det stadig relativt billigt at købe og eje en bolig. De stadig lavere boligudgifter gør, at flere førstegangskøbere kan blive kreditgodkendt, og derfor har flere unge råd til at gøre deres entre på boligmarkedet.

- Selvom der er relativ nem adgang til boligmarkedet, anbefaler vi altid, at man har en lang tidshorisont, når man køber bolig. Som førstegangskøber er det ekstra vigtigt at tænke grundigt om, da man oftest har lidt mindre at stå imod med, hvis der kommer udsving i boligpriserne, siger Lise Nytoft Bergmann.

På landsplan er der tale om en stigning på 27 procent fra 2019 til 2020 i antallet af førstegangskøbere. Målt på andelen af førstegangskøbere udgjorde de unge købere 24 procent af alle Danboligs handler i 2019 og 25 procent i 2020.

  • Unge boligkøbere trodser stigende ejendomspriser. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig