Annonce
Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Evolutionsmuseet i Knuthenborg udstiller 15 lorte fra dinosaurer. Foto; Evolutionsmueet/Knuthenborg Safaripark
Evolutionsmuseet i Knuthenborg har fået scannet fossilerne af 15 dinosaurlorte.

KNUTHENBORG: Hvad var det helt præcist dinosaurerne spiste, og hvordan havde deres fordøjelsessystemer det? Nogle af de spørgsmål kan fossilerne af 15 lorte fra nogle af fortidens store dyr måske svare på.

På Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark er de 15 forstenede ekskrementer, der alle er millioner af år gamle, allerede udstillet, så man kan danne sig et billede af, hvordan fortidens kæmper besørgede.

De fossilerede lorte er en vigtig brik og et fascinerende bidrag til vores evolutionshistorie.

Christoffer Knuth

Museet har dog ikke kun fossiler for syns skyld. Håbet er, at forskning på de mange effekter kan være med til at lære os mere om dyrene fra dengang. Senest har det handlet om dinosaurlortene, eller koprolitter som de også kaldes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 15 lorte, der kommer fra både kød- og planteædende dinosaurer, er blevet CT-scannet af forskere fra Aarhus Universitet, og resultatet gav forhåbninger om, at nogle af lortene gemmer på små hemmeligheder.

De 15 kopolitter blev CT-skannet af forskere fra Aarhus Universitet. Foto; Evolutionsmueet/Knuthenborg Safaripark

- Scanningerne kan åbne en helt ny verden af viden og giver os en dybere forståelse for, hvordan dinosaurerne levede, bevægede sig og omgik hinanden. De fossilerede lorte er en vigtig brik og et fascinerende bidrag til vores evolutionshistorie og kan hjælpe os til en bedre forståelse af, hvordan livet på jorden så ud for millioner af år siden, fortæller Christoffer Knuth, der direktør i Knuthenborg.

Har fundet ukendte ting

Mindst tre af de 15 lorte indeholder uidentificerede fund, og de vil nu blive undersøgt yderligere af eksperter i dinosaurernes fækalier. Målet er at finde ud af, hvad præcist disse fund kan være.

Måske er det plante- eller knoglerester, men det kan også være fossilerede parasitter eller mikroorganismer, som kan give en indsigt i dinosaurernes sundhed og økosystemets kompleksitet.

Koprolitter

Koprolit er det videnskabelige navn for fossileret afføring fra dinosaurer. De blev første gang beskrevet af William Buckland i 1829, men det er måske den britiske palæontolog Mary Anning, der var først til at opdage dinosaurlortene, da hun fem år tidligere havde noteret sig bezoarsten. Når hun brækkede nogle af dem i stykker, indeholdt de fiskeknogler.

Størrelsen på koprolitter kan variere fra få millimeter til over 60 centimeter.

Betegnelsen koprolit bliver også brugt om forstenet menneskeafføring, men her er paleofaeces en mere korrekt betegnelse.

De kommende analyser kan måske give helt nye oplysninger om dinosaurernes kost, fordøjelsessystemer og om de generelt havde et godt helbred.

Imens vi venter på disse svar, kan man opleve de 15 lorte, fodspor fra fortidens kæmper og ægte skeletter af fortidens monstre, der er mange, mange millioner af år gamle, ved at besøge Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark.

  • Evolutionsmuseet i Knuthenborg udstiller 15 lorte fra dinosaurer. Foto; Evolutionsmueet/Knuthenborg Safaripark
  • De 15 kopolitter blev CT-skannet af forskere fra Aarhus Universitet. Foto; Evolutionsmueet/Knuthenborg Safaripark
Annonce
Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig