Annonce
Lolland

Politikere går i dialog med skolebestyrelser om lokale skolers fremtid

Elever på Byskolen fordybet i et projekt i skolens aula. Nu skal skolebestyrelserne på Stormarkskolen og Byskolen i dialog med børne- og skoleudvalget om den bedst mulige fremtid for de to Nakskov-skoler. Arkivfoto: Claus Hansen
Børne- og skoleudvalget er fortsat optaget af, om skolestrukturen med Stormarkskolen og Byskolen i Nakskov bør ændres.

NAKSKOV: Børne- og skoleudvalget har igennem de senere år diskuteret, om skoledistrikterne og skolestrukturen med to skoler i Nakskov har den rette udformning.

Nu sker der nyt i sagen.

Børne- og skoleudvalget har på det seneste møde besluttet at invitere de to skolebestyrelser på Stormarkskolen og Byskolen til en dialog.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil se, om der er noget, vi kan gøre anderledes, og det vil vi gerne have skolebestyrelsernes bud på, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S).

Vi vil se, om der er noget, vi kan gøre anderledes, og det vil vi gerne have skolebestyrelsernes bud på.

Thomas Østergaard, formand for børne- og skoleudvalget (S).

Vil sænke privatskolefrekvensen

Den efterhånden langvarige diskussion om de to skoler skyldes flere ting.

For det første har skoleindskrivningen i de senere år givet anledning til diskussioner om frit skolevalg. Det skyldes, at flere forældre fra Byskolens skoledistrikt har ønsket deres børn optaget på Stormarkskolen, end der har været pladser til indenfor rammerne af frit skolevalg.

Det har betydet, at forældre, som ellers gerne ville have deres kommende skolestartere i den kommunale skole, har valgt at indskrive deres børn i en af byens to privatskoler. Det har medført en forhøjet privatskolefrekvens i Nakskov, som ikke flugter den politisk vedtagne strategi om, at den kommunale skole skal været "det naturlige valg" i Lolland Kommune.

For det andet har udvalget været optaget af, om de sociodemografiske forskelle på eleverne i de to skoledistrikter kunne udjævnes bedre. Blandt andet for at reducere koncentrationen af problemer med parallelsamfund.

For det tredje har politikerne i en tid med faldende børnetal været optaget af muligheden for at opnå besparelser via klasseoptimering på tværs af de to skoler. Og for det fjerde har et stort flertal af politikerne i Lolland Byråd i både forligstekster og budgetaftaler gentagent formuleret et politisk ønske om en større "vi-følelse" i de to kommunale folkeskoler i Nakskov fremfor polariseringen i "dem-og-os".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dialog indledes i denne måned

Det første dialog-møde bliver holdt i april, den endelige dato er ikke fastsat endnu. På mødet vil børne- og skoleudvalget spille ind med, hvad der ud fra politisk perspektiv udfordrer i den eksisterende skolestruktur. Udvalget vil også drøfte med skolebestyrelserne, hvilken rolle kan de kan indtage, og hvad deres forventninger er til udvalget.

Bestyrelserne får derefter mulighed for at arbejde videre deres bud på løsninger eller andre input, som de så fremlægger for udvalget på et møde i november.

Efterfølgende vil børne- og skoleudvalget vurdere, om der skal udarbejdes et forslag til byrådet om ændringer i skolestruktur og skoledistrikter i Nakskov.

En bunden opgave for børne- og skoleudvalget:

Et flertal i Byrådet har i forliget om skolelukninger fra juni 2023 tilkendegivet, at:

"Børne- og skoleudvalget får - som en del af fyrtårnet Fremtidens skole - til opgave at vurdere skoledistrikterne fremover, herunder fremkomme med forslag til Byrådet til en mere hensigtsmæssig løsning i Nakskov, der i højere grad styrker fællesskaberne omkring kommunens skoletilbud. En ny løsning skal vedtages i indeværende byrådsperiode og kunne implementeres senest i august 2027."

Samme tilkendegivelse fremgår af budgetaftalen for 2024.

Kilde: Lolland Kommune
  • NAK E-day på Byskolen
    Elever på Byskolen fordybet i et projekt i skolens aula. Nu skal skolebestyrelserne på Stormarkskolen og Byskolen i dialog med børne- og skoleudvalget om den bedst mulige fremtid for de to Nakskov-skoler. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud