Annonce
Når jeg bliver gammel

Beundrer ældres klarhed, mod og skarpsindighed

Henrik Gade Jensen, sognepræst i Gloslunde. Foto: Agnete Vistar

Folketidende sætter i denne tid fokus på det gode seniorliv på Lolland-Falster - og har i den forbindelse spurgt en række borgere om deres tanker og overvejelser om seniortilværelsen.

Henrik Gade Jensen,
sognepræst i Gloslunde

Har du lagt en plan for dit seniorliv?

- Jeg har kun været præst i otte år, så selv om jeg er 61 år, føler jeg mig faktisk ikke aftægtsmoden. Det er skønt at starte på et helt nyt job som 53-årig, for så når man ikke at brænde ud eller køre i rutinemæssig tomgang. Men vi skal heller ikke lyve om alderen.

- Og ja, jeg skal skrive fire-fem bøger, inden jeg stiller træskoene. Jeg håber at nå noget af det, inden jeg bliver 70, men ellers må det vente til pensionistårene. I dette mit eneste liv skal jeg nå at frugtbargøre, hvad jeg gennem tumultariske årtier har oplevet og undret mig såre over.

Hvad vil være vigtigt for dig, når du går på pension?

- At få færdiggjort flest af de ting, som jeg har sat for mig gennem livet, men ikke nået endnu. Men ellers håber min kone og jeg også på at rejse noget mere, end vi har haft mulighed for før, blandt andet ville vi gerne besøge New Zealand og se Monrads steder.

- Vi håber også på børnebørn engang. Og måske er der også brug for præster 70+ et øde sted i Jylland eller på en lille ø - hvem ved? Eller landsbyorganist, jeg går til orgelspil i håb om at kunne vikariere som pensionist. Det bliver der brug for.

Hvad tænker du om det at blive ældre?

- Det er dejligt. Jeg har set og oplevet så meget. Og jeg dåner ikke længere over menneskers dårskab. Tåbelighedens triumfer er reglen mere end undtagelsen. Som ældre udvikles langmodigheden også, så man bærer over med tidsåndens rygklappere og eftersnakkere. Det er vidunderligt at benådes af alderdommens mentale overskud og overblik. Og på den anden side kan jeg stadig ophidses og forarges som en sur gammel mand. I det moderne samfund har det unge og nye altid fået forrang for det ældre og prøvede, jeg troede også, at jeg skulle erobre verden som 20-årig, men jeg endte som sognepræst i Gloslunde, og det er lykke for mig

Hvad - om noget - kan bekymre dig ved at blive ældre?

- Man har ikke længere ret til et godt helbred. Jeg skal vænne mig til, at legemet bliver skrøbeligt. Men så længe jeg stadig kan løbe seks kilometer i godt trav, holder jeg kadaveret godt i gang. Jeg er ikke bange for at dø, det skal nok gå. Fik du set det, du skulle? Ja, familiært har jeg haft et skønt liv med min familie. Det går vores to drenge godt - hvad kan man ønske mig mere?

- Arbejdslivet før jeg blev præst var et mere mineret område og amokløb mod befæstede positioner, men jeg er lykkelig over at kunne ende fredsommeligt som præst i folkekirken. Jeg rystes stadig over kursen for vort land og verdensdel, som jeg ikke kan forsone mig med. Hvordan kan vi frivolt lade os demografisk omkalfatre så voldsomt?

Hvordan håber du at se dig selv som senior?

- Mennesker er jo både sjæl og legeme, og intellektet kan sagtens være friskt, selv om kødet ældes. Jeg kender mange ældre mennesker, som jeg beundrer for deres klarhed, mod og skarpsindighed.

- Jeg håber at stemple ind i rækken af kloge vise mænd, der har et fornuftigt ord at sige om verdens tilstand. Man kan ikke generalisere om hverken unge eller gamle, der er både dumme og kloge i alle aldre.

  • Henrik Gade Jensen, sognepræst i Gloslunde. Foto: Agnete Vistar
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud