Ministerie pressede på for mere oliejagt trods udsagn om uopfordret ansøgning

Da et olie- og gasselskab sidste år ansøgte om tilladelse til ny olie- og gasindvinding i Nordsøens Elly Luke-felt, beskrev Klimaministeriet det som en ”uopfordret” ansøgning.

Klimaminister Lars Aagaard meddelte, at han tænkte ”fuck”, da han modtog ansøgningen, der åbnede en stor debat om, hvorvidt Danmark skulle tillade yderligere oliejagt i såkaldte miniudbudsrunder.

Men nu viser en aktindsigt, som Greenpeace og Ritzau har fået, at Klimaministeriet selv har presset på for, at olieselskabet udvidede sin produktion af olie- og gas i den danske Nordsø.

- Regeringen praktiserer et af de mest klassiske eksempler på at tale med to tunger, der er set i dansk klimapolitik, siger Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace.

Mødepapirer viser, hvordan Klimaministeriet i 2022 forberedte sig på møder med en lang række forskellige olieselskaber. Dagsordenen var at undersøge, om man kunne få olieselskaberne til at øge og fremrykke sin produktion af gas og olie.

Klimaministeriets embedsfolk mødtes i den forbindelse med olieselskabet Noreco, der senere skiftede navn til BlueNord.

Her fremgår det af ministeriets opdrag til mødet, at hovedbudskabet var at afsøge, hvordan olieselskabet kan ”fremskynde og øge produktion og projekter”.

Ministeriets embedsfolk skulle spørge, om selskabet havde ”nogen interesse” i nye licenser til at indvinde gas og olie - blandt andet i Elly-Luke feltet.

Året efter kunne Klimaministeriet meddele i en pressemeddelelse, at olieselskabet BlueNord havde indgivet en ”uopfordret” ansøgning.

- Vi er blevet vildledt - både befolkningen og partierne i Folketinget, siger Helene Hagel.

Presset på olieselskaberne blev iværksat, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, og den daværende Socialdemokratiske regering meddelte, at man ville forsøge at øge den danske produktion af gas midlertidigt for at blive selvforsynende.

Det skete i det såkaldt nationale kompromis.

Det var dermed en offentlig kendt prioritet, at staten ville forsøge at øge den danske gasproduktion midlertidigt.

Alligevel er det kritisabelt, at Lars Aagaard som klimaminister gav indtryk af, at ministeriet var uden ansvar i sagen om miniudbudsrunden, mener Signe Munk, klimaordfører for SF.

- Det står i skærende kontrast at have holdt møder med olie- og gasselskaber og så påstå, at ansøgningen til miniudbudsrunden kom uopfordret, siger hun.

De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, blev oprindeligt orienteret om, at ansøgningen kom uopfordret. Hun ser derfor meget kritisk på, at ministeriet selv har efterspurgt mere gas- og olieproduktion hos det konkrete selskab.

- Hvis tilliden til de aftaler, vi indgår med hinanden, skal bestå, så er nøgleordene åbenhed og inddragelse. Klimaministeren skylder en forklaring og en grundig redegørelse, siger hun.

I Alternativet er man så bekymret for sagen, at klimaordfører Torsten Gejl har kaldt ministeren i samråd.

- Aktindsigten viser, at de nærmest har tigget og bedt olieselskaberne om at søge licenser til nye olie- og gasboringer i danske farvande.

- Det er så dobbeltmoralsk, at jeg næsten ikke kan forestille mig noget mere skandaløst i dansk politik.

Klimaminister Lars Aagaard betoner, at man på daværende tidspunkt i 2022 stod på tærsklen til en energikrise, og at det var politisk besluttet af den tidligere regering at afsøge muligheder for at ”sikre den danske og europæiske forsyning på kort sigt”.

- Alt det her skete altså inden, jeg blev minister. Så jeg gentager gerne i dag, at min reaktion var "what the fuck", hvad er nu det her for noget, da jeg blev orienteret om ansøgningen, udtaler Lars Aagaard i en skriftlig kommentar.

- Jeg kan derfor forsikre, at jeg på ingen måde har opfordret til at indgive en ansøgning via Nordsøaftalens mulighed for igangsætning af miniudbud.

Klimaministeriet bekræfter, at man i 2022 havde dialog med olieselskaberne om muligheder for at fremrykke planlagte gasprojekter.

Samtidig blev det ”i medierne debatteret”, om nye store gasressourcer kunne øge gasforsyningen.

Derfor benyttede ministeriet også ”lejligheden” til at høre markedet, om der var potentiel interesse i at udvikle disse nye gasressourcer.

Det var der ikke i første omgang, men senere på året blev ministeriet gjort bekendt med, at olie- og gasselskabet BlueNord agtede at søge om en ny efterforskningstilladelse, oplyser ministeriet.

Olieselskabet BlueNord endte senere efter stor offentlig debat med at trække sin ansøgning tilbage, blandt andet på grund af ”kommercielle overvejelser”.

/ritzau/