Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Nikolaj Sandau-Nielsen er i gang med sin sidste halve sæson i spidsen for Nordfalster. Foto: Ingrid Riis
Nikolaj Sandau-Nielsen har overraskende valgt at sige farvel efter denne sæson.

NR. VEDBY: Efter tre sæsoner i spidsen for Nordfalsters hold i Sjællandsserien er det slut for cheftræner Nikolaj Sandau-Nielsen. Det fik spillerne at vide tirsdag aften efter træningen.

Nikolaj Sandau-Nielsen havde ellers kontrakt med klubben i yderligere en halvsæson, og stod således først til udløb 31. december i år, men samarbejdet ophører altså et halvt år før tid.

- Jeg er ked af at stoppe i Nordfalster på denne her måde, men i de sidste par måneder har jeg ikke været glad for at køre til træning og min motivation er heller ikke den samme, som den har været, siger cheftræneren, der til sommer har stået i spidsen for Nordfalster i tre sæsoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans manglende motivation er, ifølge ham selv, en udløber af, at han ikke har kunne få et klart svar fra klubbens sportslige ledelse, om de havde lyst til at forlænge hans nuværende kontrakt eller ej.

Planer skal være på plads

- Jeg er en person, der gerne, af hensyn til min familie, gerne vil have planerne på plads langt ude i fremtiden, så jeg spurgte klubben i februar måned i år, hvordan deres planer var, og om vi skulle sætte os ned og snakke en forlængelse af kontrakten. Der fik jeg svaret, at det havde man ikke tænkt over endnu og slet ikke taget stilling til på daværende tidspunkt, siger Nikolaj Sandau-Nielsen og fortsætter.

- Det kunne jeg godt acceptere på det tidspunkt, da der trods alt var 11 måneder til kontraktudløb. Men da jeg så spørger igen i april, og de stadig ikke kunne give mig noget svar, så blev jeg urolig og kunne fornemme, at de var begyndt at kigge andre veje, siger Nikolaj Sandau-Nielsen, der havde regnet med, at en forlængelse ville være en formsag, da resultaterne, ikke mindst på det seneste, har været rigtig gode.

Nordfalster ligger lige nu på en lun fjerdeplads i Sjællandsserien og har vundet fire ud af fem kampe i forårssæsonen.

- Jeg føler at klubben har mistet tilliden til mit arbejde, og så ser jeg ingen grund til, at jeg skal blive der et halvt år yderligere, siger Nikolaj Sandau-Nielsen, der gerne gør forårssæsonen færdig.

- Men det er helt op til klubben, understreger Nikolaj Sandau-Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Taget med bukserne nede

Nordfalsters formand Peter Høy skal nu på trænerjagt, og det ærgrer ham.

- Jeg vil gerne understrege en gang for alle, at vi ikke har fyret Nikolaj. Han har lavet et fantastisk stykke arbejde i vores klub, og vi er ked af at miste ham. Vi må blankt erkende, at vi er blevet taget med bukserne nede, og da Nikolaj allerede i februar måned kommer og forlanger et svar angående en forlængelse, da har vi slet ikke tænkt i de baner. Det samme var tilfældet, da han kom igen og spurgte for noget tid siden. Så vi er noget forundret over, at det er kommet hertil allerede. Det havde vi ikke forventet, men Nikolaj har taget sin beslutning og ville have den ud nu, konstaterer Nordfalster-formanden, der afviser at have haft en plan A for fremtiden, som ikke inkluderede Nikolaj Sandau-Nielsen.

- Overhovedet ikke. Det kommer helt bag på os, at vi nu skal på trænerjagt. Vi står en i rigtig lortesituation, så tæt på den nye sæson, siger Peter Høy, der sammen med sportschef Mads Tiller Hansen, skal i i gang med at sondere markedet.

- Det er ikke nemt, men jeg håber på en rigtig god løsning.

Tilbage står Nikolaj Sandau-Nielsen uden trænerjob efter sommerferien.

- Jeg er ikke færdig som fodboldtræner. Slet ikke. Men nu trækker jeg lige vejret, og så ser jeg hvad der sker.


  • Rødby
    Nikolaj Sandau-Nielsen er i gang med sin sidste halve sæson i spidsen for Nordfalster. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud