Annonce
Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Adam Vendelbo Clement havde et enkelt skudforsøg i første halvleg. Arkivfoto: Ingrid Riis
Nykøbing FC tabte for fjerde gang i træk fredag aften, da AB vandt med 1-0.

NYKØBING: Det har været nogle gevaldige nederlag Nykøbing FC er rendt ind i på det seneste med tre gange 5-0. Så galt gik det ikke mod AB, der kun scorede en enkelt gang, men det var nok til at vinde 1-0 og forværre krisen hos Nykøbing FC.

Kantspilleren Adam Vendelbo Clement var dog tilfreds med at skibet ikke sprang læk igen fredag aften.

- Jeg synes vi havde fortjent mere end vi fik. Men vi mangler den sidste skarphed oppe i deres straffesparksfelt, lød det fra Adam Vendelbo Clement, der følte at holdet stod bedre på banen, end i de seneste kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forsøgte at få kampen over på vores præmisser, og det synes jeg også vi lykkedes med i nogle faser af kampen. Jeg blev egentlig ikke så nervøs, da de fik et tidligt mål, for jeg følte, at vi havde okay styr på det, sagde Adam Vendelbo Clement, der havde et enkelt forsøg før pausen, som ikke var noget problem for AB's keeper.

- Man kan godt mærke, at vi mangler noget selvtillid i de afgørende situationer. Det ville være underligt andet med tanke på det, som vi har været igennem på det seneste, men jeg synes, på trods af nederlaget, at det var et skridt i den rigtige retning.

Træner Claus Jensen var af samme mening.

- Det var helt klart et skridt i den rigtige retning. Spillerne er ramt oven på de seneste kampe, og det er kun naturligt, men jeg synes vi fik fundet tilbage til noget af det spil, som vi gerne vil se. Den sidste afgørende skarphed mangler oppe i forreste linje, når boldene skal sparkes i kassen, og det er selvfølgelig noget som vi arbejder med hele tiden, lød det fra Claus Jensen, der fortsatte.

- Jeg ærgrer mig over, at vi ikke få mindst et point i dag, for indsatsen var til det, mente Claus Jensen, der blev bakket op af forsvarsspilleren Elias Gärtig.

- Det var en klart bedre præstation i dag. Vi fik sat en prop i i forhold til de tre seneste kampe, så det var positivt. Det var en lige kamp og vi er godt med. Men vi kommer ikke frem til noget på den sidste tredjedel. Jeg synes vi får lukket godt ned og har stor fokus på ikke at komme yderligere bagud, men der mangler lige det sidste. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om manglende selvtillid efter nogle store nederlag, erkendte Elias Gärtig efter kampen.

Den tidligere NFC-spiller Ahmed Hassan spiller nu i den grønne AB-trøje. Han var tilfreds med indsatsen.

- Vi har forberedt os godt, og det var en fin kamp for os. Det eneste jeg ærgrer mig over er, at vi ikke få lukket kampen tidligere, for vi havde chancer til både to og tre mål, men mangler lige den sidste skarphed. Men en vigtig sejr for os, hvor vi bygger videre på den gode periode vi er inde i, lød det fra Ahmed Hassan. AB har hentet syv point i de tre første kampe i oprykningsspillet, hvor Nykøbing FC står noteret for nul point.

  • NFC-AGF-47
    Adam Vendelbo Clement havde et enkelt skudforsøg i første halvleg. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud