Annonce
Udland

Barn reddet knap 60 timer efter jordskred i Filippinerne

Redningsarbejderne er i et kapløb med tiden i forsøget på at finde overlevende efter et jordskred i Filippinerne i tirsdags.
Et jordskred i en mineby på Filippinerne har kostet mindst 11 livet, mens mere end 100 personer er savnet

Et barn er fredag blevet reddet, knap 60 timer efter at et jordskred ramte en guldmineby i den sydlige del af Filippinerne.

Jordskreddet, der blev forårsaget af regn, har kostet mindst 11 personer livet, og mere end 100 personer er fortsat savnet.

Pigen, hvis alder ikke er blevet offentliggjort, blev fundet, mens redningsarbejdere brugte deres hænder og skovle til at lede efter overlevende i landsbyen Masara, der ligger på øen Mindanao, oplyser Edward Macapili, der arbejder i det lokale katastrofeagentur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et mirakel, siger han.

- Det giver håb til redningsarbejderne. Et barns overlevelsesevne er sædvanligvis mindre end en voksens, men barnet har overlevet.

En video på sociale medier viser en redningsarbejder, der holder et grædende barn, der er smurt ind i mudder, i sine arme.

- Vi kan se på opslaget på sociale medier, at barnet ikke har nogle synlige skader, siger Macapili.

Jordskreddet skete tirsdag aften. Det har ødelagt huse og opslugt tre busser og en jeepney, der holdt og ventede på at hente arbejdere fra minerne.

En jeepney er en mellemting mellem en bus og et militærkøretøj, der bruges som offentlig transport i Filippinerne.

Redningsarbejderne er i kapløb med tiden og vejret i forsøget på at finde overlevende i det tykke mudder, der kun er blevet tykkere, efter at der faldt regn fredag.

Nogle steder kan redningsarbejderne bruge tunge maskiner, men i områder, hvor de mener, at der ligger ofre begravet, må de bruge deres hænder.

Sporhunde er også blevet taget i brug for at finde personer begravet i mudder og murbrokker.

Jordskred er hyppige over det meste af ønationen på grund af dens bjergrige terræn, voldsomme regnfald samt udbredte skovrydning, minearbejde, svedjebrug og ulovlige skovdrift.

/ritzau/AFP

  • Landslide in Maco, Davao de Oro
    Redningsarbejderne er i et kapløb med tiden i forsøget på at finde overlevende efter et jordskred i Filippinerne i tirsdags.
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud