Annonce
Udland

Libanon til EU: Det meste af Syrien er sikkert nu

Libanons premierminister, Najib Mikati, opfordrer EU til at åbne øjnene for, at "det meste af Syrien er sikker". Derfor bør syrere vende hjem nu frem for at lette byrden på Libanon og EU, sagde han til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix
Libanon er under tungt pres fra syriske flygtninge og uro i Gaza. EU afsætter én milliard euro i hjælp.

Europa skal åbne øjnene og erkende, at det meste af Syrien nu er sikkert. Derfor skal syrere vende hjem for at undgå et urimeligt pres på Libanon og i næste fase Europa.

Sådan lyder det fra Libanons premierminister, Najib Mikati.

Han fik torsdag besøg af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det besøg benyttede den libanesiske leder til at komme med en utvetydig opfordring til EU om at åbne øjnene for situationen:

- Europa må forstå, at det meste af Syrien er sikker nu. Derfor bør syrere vende hjem nu.

- De fleste af de syrere, der kom til Libanon i første omgang, flyttede alene på grund af økonomiske grunde. De kvalificerer dem ikke som flygtninge, siger Najib Mikati.

Libanon er et af de lande, som siden 2016 har været mest påvirket af den syriske flygtningestrøm. Men det skal det være slut nu, mener Najib Mikati.

- Hvis ikke vi kommer med en radikal løsning, så vil Libanon blive et transitland for migranter til Europa, siger Najib Mikati.

Den libanesiske regering har tidligere oplyst, at omkring 1,5 millioner syrere har søgt tilflugt i landet, hvis befolkning kun er på omkring 6,8 millioner.

Ursula von der Leyen erkender under besøget, at Libanons stabilitet er truet.

- Libanon står over for store interne udfordringer og udfordringerne på grund af uro og krig i regionen. EU står bag Libanon og Libanons folk, og vi ønsker at styrke samarbejdet, siger Ursula von der Leyen.

EU vil derfor afsætte en milliard euro til hjælp for Libanon for at stabilisere landet i lyset af uroen i Syrien og Gaza, oplyser von der Leyen.

Ifølge Ursula von der Leyen vil EU derfor fortsat tage imod flygtninge fra Libanon og fastholde "legale" veje for migration.

- Til gengæld forventer vi, at I kæmper imod smugling af migranter, siger hun.

Pengene fra EU skal gå til at stabilisere civilsamfundet og styrke de væbnede styrker samt grænsebevogtningen i Libanon:

- Vi ønsker mere social stabilitet ved at styrke investeringer i uddannelse, social beskyttelse og sundhed. Og så vil vi støtte økonomiske reformer og bankreformer.

- Det vil gøre det muligt for erhvervslivet og bankerne i Libanon at genvinde tiltroen internationalt, så der kan komme private investeringer i Libanon, siger von der Leyen.

Hun fastslår dog samtidig, at der også vil være penge til Libanons væbnede styrker og interne sikkerhedsstyrker. Pengene skal gå til træning og udstyr. Derudover vil EU også forsøge at styrke Libanons grænsebevogtning.

I den forbindelse opfordrer Ursula von der Leyen Libanon til at udveksle oplysninger med EU's grænseagentur Frontex.

/ritzau/

  • Libanon til EU: Syriske flygtninge skal vende hjem nu
    Libanons premierminister, Najib Mikati, opfordrer EU til at åbne øjnene for, at "det meste af Syrien er sikker". Derfor bør syrere vende hjem nu frem for at lette byrden på Libanon og EU, sagde han til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig