Annonce
Udland

Medier: Fremskridt i mulig aftale om to måneders kamppause i Gaza

Demonstranter var lørdag samlet i Tel Aviv i Israel. De kalder på, at resterende israelske gidsler løslades.
Kamppause til gengæld for løsladelse af 100 gidsler, løsladt i flere faser, kan blive en realitet

Amerikanske forhandlere gør fremskridt i forbindelse med en potentiel aftale om to måneders kamppause i Gaza til gengæld for mere end 100 gidslers løsladelse.

Det har to amerikanske embedsmænd oplyst til nyhedsbureauet AP. Også den amerikanske avis The New York Times melder om et nedskrevet aftaleudkast.

Embedsmændene udtaler sig til AP på betingelse af anonymitet. Ifølge dem indeholder et aftaleudkast to stadier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det første stadie skal kampe standses, mens de tilbageværende kvindelige, ældre og sårede gidsler løslades af Hamas-bevægelsen.

Israel og Hamas skal derefter fastlægge detaljerne for et stadie nummer to, hvor israelske soldater og civile mænd vil blive løsladt.

En del af den mulige aftale indeholder samtidig, at Israel skal tillade mere humanitær hjælp til Gaza, skriver det amerikanske nyhedsbureau.

Ifølge AP meldte The New York Times som de første lørdag amerikansk tid, at der blev gjort fremskridt i forhold til en potentiel aftale.

Chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, Bill Burns, forventes at skulle diskutere konturerne af aftaleteksten, når han søndag mødes med David Barnea i Paris, som er chef for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Også Mohammed bin Abdulrahman Al Thani, Qatars premierminister, samt Abbas Kamel, den egyptiske efterretningschef forventes at deltage, oplyser tre personer med kendskab til sagen til AP.

Hamas har tidligere sagt, at bevægelsen kun vil gå med til at frigive flere gidsler, hvis den væbnede konflikt stoppes, og tusindvis af palæstinensiske fanger løslades.

Den militante Hamas-bevægelse trængte den 7. oktober ind i Israel fra Gazastriben og dræbte 1200 israelere. De fleste af dem civile.

Hamas tog 240 gidsler med tilbage til Gazastriben.

Israel indledte et omfattende angreb på Hamas i Gaza.

Sundhedsmyndighederne i Gaza, der er styret af Hamas, siger, at over 25.000 mennesker er dræbt under Israels angreb. De fleste af de 2,3 millioner palæstinensere i Gaza er internt fordrevne.

/ritzau/

  • ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-HOSTAGES-PROTEST
    Demonstranter var lørdag samlet i Tel Aviv i Israel. De kalder på, at resterende israelske gidsler løslades.
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig