Annonce
Udland

Over én milliard mennesker er nu svært overvægtige

Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's generalsekretær, opfordrer til øget samarbejde med den private sektor for at stoppe udbredelsen af svær overvægt. (Arkivfoto).
Novo Nordisk kan ifølge eksperter hjælpe med at bekæmpe udbredelsen af svær overvægt på verdensplan.

Over én milliard mennesker på tværs af Jorden betragtes som svært overvægtige.

Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og en række internationale forskere i et nyt studie.

Svær overvægt, det vil sige en BMI på over 30, er nu så almindeligt, at det er mere normalt end undervægt i de fleste lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et svimlende antal personer lever med svær overvægt, lyder det fra Majid Ezzati, professor ved Imperial College London og forfatter til studiet, som er blevet udgivet i det anerkendte medicinske tidsskrift Lancet.

Det gælder især lav- og mellemindkomstlande, som tidligere har haft udfordringer med underernæring.

Analysen betragtes som den mest retvisende af sin slags og er baseret på data fra over 220 millioner mennesker fra over 190 lande.

Mens antallet af svært overvægtige i velstående lande virker til at være toppet, stiger det ifølge Ezzati med hastige skridt i andre lande.

- Før i tiden har vi opfattet svær overvægt som et problem for de rige. Men det er et problem for hele verden, siger ernæringschef i WHO, Francesco Branca, på et pressemøde.

Mellem 1990 og 2022 er antallet af svært overvægtige voksne mere end fordoblet. For børn og unge mellem fem og 19 år er antallet firdoblet.

På samme tid er antallet af undervægtige piger, drenge og voksne faldet med henholdsvis en femtedel, en tredjedel og 50 procent.

Svær overvægt kan medføre en risiko for tidlig død og handicap som følge af diabetes, hjerte- og nyresygdomme samt andre lidelser.

Studiet er forskerholdets første af sin slags siden 2017, hvor 774 millioner mennesker på verdensplan blev erklæret svært overvægtige.

Som følge af den globale befolkningstilvækst er andelen af svært overvægtige på verdensplan den samme som i 2017 - det vil sige omkring hver ottende.

Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's generalsekretær, opfordrer til højere skatter på sukker, men også øget samarbejde med den private sektor.

Ezzati og Branca siger desuden, at vægttabsmidler som danske Novo Nordisks Wegovy og Eli Lillys Mounjaro og Zepbound kan hjælpe.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Injection pens of Novo Nordisk''s weight-loss drug Wegovy are shown in this photo illustration in Oslo
    Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's generalsekretær, opfordrer til øget samarbejde med den private sektor for at stoppe udbredelsen af svær overvægt. (Arkivfoto).
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud