Et større lager af sko er stjålet fra en bil.
Mellem 50 og 70 par sko af mærkerne Nike og Salomon er blevet stjålet fra VW Turan, som natten til tirsdag var parkeret på Østrigsvej i Nykøbing, fortæller lokalpolitiet.
Bilen er blevet brudt op og de mange æsker med sko er fjernet i tidsrummet fra mandag aften klokken 19.30 og tirsdag morgen klokken 6.15.