Annonce
112

Advokat: Bagmandspolitiet er ude på en glidebane

Bygningen i Kampmannsgade, København, hvor bagmandspolitiet (SØIK) holder til. Diskrete mikrofoner, hemmelige ransagninger og aflytning af telefoner. Den slags metoder vil Bagmandspolitiet bruge i øget omfang, når man forsøger at afsløre mænd og kvinder, der begår grov økonomisk kriminalitet. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/arkiv

Mistænkte for økonomisk kriminalitet udsættes for efterforskning, der ligner den, der bruges mod bander.

En ny mere aggressiv kurs fra Bagmandspolitiet med flere aflytninger og andre indgreb mod personers privatliv får en blandet modtagelse hos de advokater, der arbejder som forsvarere.

- Vi er på en glidebane, mener advokat Peter Trudsø, der er sekretær i Landsforeningen af Forsvarsadvokater og tidligere selv har været anklager hos Bagmandspolitiet.

Forleden fortalte politiinspektør Thomas Anderskov, at Bagmandspolitiet vil foretage flere aflytninger.

Metoden ligner den, der kendes fra opklaring af rockeres og banders narkokriminalitet. Den gør efterforskerne i stand til at følge med fra sidelinjen, mens de formodede lovovertrædelser finder sted. Og Bagmandspolitiet har da også målrettet ansat politifolk med erfaring fra bandesager.

- Vi gør det for at spare efterforskningstid, sagde Thomas Anderskov forleden. Han har desuden efterlyst flere meddelere, der loves fuld diskretion og beskyttelse.

Kursskiftet hos Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, vækker dog ikke begejstring hos Peter Trudsø.

- Man burde i stedet koncentrere sig om at blive bedre til at efterforske på den gammeldags facon, siger han.

De metoder, man nu vil bruge mere, er temmelig indgribende. I sager om moms kan politiet for eksempel benytte sig af hemmelige ransagninger. Det vil sige, at betjente bryder ind i et privat hjem og går igen, uden at uvildige vidner tilkaldes.

Oprindeligt blev hemmelige ransagninger indført under den store rockerkrig i 1990'erne. Siden da har Folketinget tilladt den ene udvidelse efter den anden.

Også Bagmandspolitiets efterlysning af meddelere får kritik.

- Øget anvendelse af meddelere kan være SØIK's forsøg på at skabe en løftestang for senere at bede om udvidet anvendelse af anonyme vidner. Og så har vi glidebanen mod den hemmelige retspleje, mener Peter Trudsø.

Derimod er en af hans kolleger, Anders Németh, positiv:

- Jeg har tidligere ikke langt skjul på, at jeg ofte finder Bagmandspolitiets efterforskning både langsommelig og ineffektiv. Set i det lys kan de nye skridt, man påtænker at tage, kun betragtes som en forbedring.

- Retssikkerhedsmæssigt er jeg egentlig ikke så bekymret. Dels er det min erfaring, at Bagmandspolitiet generelt overholder retsplejeloven, dels vil forsvarere og i sidste ende retterne jo kunne minde Bagmandspolitiet om reglerne, hvis det mod forventning bliver aktuelt, siger Németh.

  • Ny aggressiv kurs fra Bagmandspolitiet
    Bygningen i Kampmannsgade, København, hvor bagmandspolitiet (SØIK) holder til. Diskrete mikrofoner, hemmelige ransagninger og aflytning af telefoner. Den slags metoder vil Bagmandspolitiet bruge i øget omfang, når man forsøger at afsløre mænd og kvinder, der begår grov økonomisk kriminalitet. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/arkiv
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof