Annonce
112

Betjent hørte intet ondt om sygeplejerske efter dødsfald

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En betjent, som afhørte sygehuspersonale efter mistænkeligt dødsfald i 2012, vidnede onsdag i landsretten.

Efter et mistænkeligt dødsfald på Nykøbing F. Sygehus i 2012 gik politiet ind i sagen for at finde ud af, om der var sket noget kriminelt.

Men ingen af de sygeplejersker og læger, som blev afhørt dagen efter dødsfaldet, rettede mistanke mod den 32-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, som i dag er tiltalt for tre patientdrab.

Det fortæller en af de politibetjente, som afhørte sygehuspersonalet i 2012.

Han vidnede onsdag i Østre Landsret, hvor ankesagen mod sygeplejersken er i gang. Betjenten vidnede ikke i byretten.

- Hvis der var dukket noget op, som indikerede, at der var sket noget alvorligt, så havde vi fastfrosset situationen og tilkaldt afdelingen for personfarlig kriminalitet. Så ville jeg have husket det, siger han i retten.

Betjenten har vanskeligt ved at genkalde sig afhøringerne, som fandt sted for snart fem år siden.

Han husker ikke, hvem der blev afhørt, eller hvad de sagde under afhøringerne. Men han forklarer, at han ville have husket det, hvis nogen havde rettet mistanke mod en af sine kolleger.

Efter politiets afhøringer blev der udarbejdet rapporter for hver afhøring. Men der mangler én. Betjenten kan ikke forklare, hvorfor den ikke blev skrevet.

Det er afhøringen af en mandlig sygeplejerske, som mangler.

Sygeplejersken har fortalt, at han så den nu tiltalte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen komme ud af et depot med en sprøjte i hånden, lige inden den 72-årige Arne Herskov fik hjertestop. Og det undrede ham.

Det var Aistrup Hansen, der var den første til at give hjertemassage til Arne Herskov. Men anklagemyndigheden mener, at det var hende, der slog ham ihjel. Den mandlige sygeplejerskes observation er et centralt bevis mod hende.

Men forsvarsadvokaten, Michael Juul Eriksen, undrer sig over, at sygeplejersken ikke fortalte om det med sprøjten, da han blev afhørt af politiet dagen efter dødsfaldet.

Sygeplejersken selv husker ikke, hvad han fortalte dengang.

Politiet henlagde efterforskningen af det mistænkelige dødsfald i 2012, men genoptog sagen, da Christina Aistrup Hansen blev anholdt efter en nattevagt i 2015.

I byretten blev hun sidste år idømt fængsel på livstid for tre drab og et drabsforsøg på sygehuset. Hun nægter sig skyldig og ankede dommen til frifindelse i landsretten.

Der falder dom i ankesagen i maj eller juni.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof