Det har ikke været muligt at begynde oprydningen på stranden ved Brunddragene her til morgen, som det ellers var planen.
Her til morgen mødte femten mand fra beredskabsstyrelsen op for at begynde oprydningen af det tre kilometer lange stykke strand, som er forurenet med olie nær Hyllekrog.
Kuling og høj vandstand har dog blæst olien væk, og oprydningen er derfor udsat.
- Vi laver en lille rekognoscering nu, for at se om vi kan finde olien, siger indsatsleder Ruben Salquist.
Miljøvagt og indsatsleder tager bestik af situationen igen i morgen tidlig.