Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Billede af Indrefjorden, hvor liget blev fundet
Foto: Jan Knudsen

112

Ingen tegn på forbrydelse viser obduktion

Mormor er frustreret over identiteten på den dødfundne i Nakskov ikke med sikkerhed kan slås fast.




15. august 2017 kl. 15:55 Af Peter Gade og Jesper Bøgh

Annonce

- Vi har desværre ingen endelig 100 procents sikker identifikation. Men vi formoder, at den dødfundne i Indrefjorden i Nakskov er den forsvundne 18-årige Tobias Elkjær Pedersen. Det har man også orienteret hans mor om.

Sådan siger politikommissær Steen von Würden, efter at liget i dag er blevet obduceret af retsmedicinere.

- Jeg kan tilføje, at vi har fået en mundtlig tilkendegivelse fra retsmedicinerne om, at der ikke er noget tegn på en forbrydelse, tilføjer Steen von Würden.

Hos politiet i afdelingen for personfarlig kriminalitet havde man håbet på, at identifikationen kunne slås endeligt fast ved tandkort, men det viste sig ikke at være tilfældet. Det er på basis af undersøgelsen af gerningsstedet og obduktionen at politiet formoder, at der er tale om den 18-årige.

Ved obduktionen blev der fundet vand og slim i lungerne, som peger på, at liget har været i live før det endte i kanalen i Indrefjorden, hvor forholdene er sådan, at man godt kan drukne mellem sivene, hvis man er kommet ud i vandet.

Man er sikker på, at han er omkommet i den kanal, hvor han blev fundet.

Tobias var sidst set i ved Netto i Tømmergade i Nakskov den 22. juli, og det formodes, at han ligget i kanalen siden.

Tobias Elkjær Pedersens mormor Annie Elkjær har de seneste dage befundet sig hos sin datter Maibritt Elkjær Pedersen for at støtte hende og resten af familien i den svære tid.

- Vi har i løbet af weekenden forberedt os på, at den døde person, der blev fundet i fredags, med stor sandsynlighed er Tobias, fortæller Annie Elkjær, der bekræfter, at familien er blevet orienteret af politiet.

- Det er hårdt - voldsomt hårdt - at leve i uvished. Vi har det forfærdeligt. Men sandsynligheden for, at det ikke skulle være Tobias er med politiets oplysninger meget tæt på nul nu, slår hun fast - tydeligt rystet over den situation familien er i.

Hun giver udtryk for, at det er voldsomt frustrerende, at politiet endnu ikke med 100 procents sikkerhed kan fastslå identiteten på den dødfundne.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: OLE HØYEM

Stødt på manchetterne 23. november 2017 kl. 19.50

AF: ULLA MUNKSGAARD

Tillykke Guldborgsund 22. november 2017 kl. 14.24

AF: LINDA SOMMER

Børnerettighedsdagen fejres 20. november 2017 kl. 14.29

AF: BRIAN NIELSEN

politikers frynse goder 20. november 2017 kl. 10.42

AF: JOHN WENNERWALD

Region Sjælland dør af hjertestop 19. november 2017 kl. 22.02

AF: PER HØYEM

Husk nu lige hvem… 19. november 2017 kl. 18.22

Annonce