OPDATERET: En lastbil påkørte tirsdag formiddag Højbroen i Nykøbing. Kørte videre og ramte også et elskab og bakkede endelig ind i en lysmast.
En udenlandsk lastbil med en 39-årig italiensk chauffør påkørte tirsdag formiddag Højbroen på Brovejen ved Nykøbing.
- Tilsyneladende opdagede chaufføren ikke påkørslen og den skade lastbilen fik og det gods han efterfølgende tabte, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland- og Lolland-Falsters politi.
- Først da lastbilen drejede fra Brovejen ned mod Prinsholmvej og der ramte et el-skab, blev han opmærksom på sine uheld. I et forsøg på at bakke lastbilen væk fra svinget ved Prinsholmen og over på tankstationen på modsatte side af krydset påkørte han også en lysmast, fortæller vagtchefen, som tilføjer, at chaufføren nu har fået forbud mod at køre videre.
Mens SOS Dansk Autohjælp sørgede for at fjerne det gods lastbilen havde tabt, sørgede en tilkaldt elektriker for, at to lyskryds ved krydset Brovejen og Markedsgade kom til at virke igen efter påkørslen af el-skabet.
Politiet fik anmeldesen kort efter klokken 11.30