Annonce
112

Politiet: Drabsmand er en morfar

Drabsmanden, i hvid heldragt skjult bag to betjente, tirsdag formiddag ved Københavns Rådhus. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO

En 67-årig mand har erkendt, at det var ham, som tirsdag affyrede skud i Fogedretten under en samværssag.

Den mand, der tirsdag dræbte en advokat i Fogedretten i København er en 67-årig mand, der er morfar til et treårigt barn i en samværssag.

Manden har erkendt, at det var ham der skød, oplyser Københavns Politi.

Den 67-årige affyrede seks skud med en oversavet riffel, oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Københavns Politi, tirsdag på en pressebriefing.

Advokaten blev dræbt på stedet, og faren til barnet blev ramt af skud og er hårdt såret. Han er blevet opereret på Rigshospitalet og er tirsdag eftermiddag i kritisk, men stabil tilstand, oplyser politiet. Den sårede far er en 31-årig mand.

- Det er en dybt, dybt tragisk hændelse, og jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse, siger Jens Møller Jensen, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet.

Den dræbte advokat er den 57-årige Anders Lindholt, som repræsenterede faren i sagen om samværsret i en tilsyneladende meget tilspidset skilsmissesag. Der er ikke oplysninger om, at der har været trusler forud for skudepisoden.

Det er sparsomt med oplysninger om familien, men der er tale om en etnisk dansk familie.

Moren var ikke til stede ved retsmødet. Med den begrundelse, at hun skulle til kiropraktor, havde hun angiveligt givet fuldmagt til sin far, der var mødt op til retsmødet, som skulle indledes klokken 10.

- Efter det jeg har fået oplyst, overvejede retten, om den kunne indlede sagen på et grundlag, men det var retten tilsyneladende ikke indstillet på, siger Jens Møller Jensen.

I den situation tog morfaren en riffel op af en taske, som det var lykkedes ham at få med ind i retten. Der blev både affyret skud inde i retslokalet i Hestemøllestræde 6 i det indre København og på gangen uden for retslokalet.

Morfaren affyrede seks skud med våbnet, som han har våbentilladelse til, inden han løb ud af bygningen.

Politiet modtog alarmen om skudepisoden klokken 10.07. Det var en dommerfuldmægtig, der foretog anmeldelsen og prajede en politipatrulje, som få minutter efter kunne anholde den 67-årige på Vester Voldgade lige i nærheden.

Den anholdte mand er ikke kendt af politiet i forvejen, oplyser Jens Møller Jensen, der på nuværende tidspunkt ikke ønsker at uddybe mandens motiv til skyderiet.

Den anholdte har været til retsmedicinske undersøgelser, og vil blive afhørt af politiet i løbet af eftermiddagen tirsdag.

Politiet har endnu ikke talt med faren.

Imidlertid betragter politiet sagen som opklaret, sagde Jens Møller Jensen.

Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Københavns Politi, tirsdag på en pressebriefing ved krydset Vester Voldgade og Farvergade i Københavns Centrum. Foto: Jakob Jørgensen/POLFOTO
Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, tirsdag på en pressebriefing ved krydset Vester Voldgade og Farvergade i Københavns Centrum. Foto: Jakob Jørgensen/POLFOTO
  • Drabsmanden, i hvid heldragt skjult bag to betjente, tirsdag formiddag ved Københavns Rådhus. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
  • Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Københavns Politi, tirsdag på en pressebriefing ved krydset Vester Voldgade og Farvergade i Københavns Centrum. Foto: Jakob Jørgensen/POLFOTO
  • Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, tirsdag på en pressebriefing ved krydset Vester Voldgade og Farvergade i Københavns Centrum. Foto: Jakob Jørgensen/POLFOTO
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo