Annonce
Debat

Dit valg

Den 21. november skal vi til valg igen, denne gang valget til kommuner og regioner. I Guldborgsund vil jeg være at finde på stemmesedlen for partiet Venstre, Danmarks Liberale Parti. I dette mit første blogindlæg vil jeg kort præsentere mig for dig som vælger, både hvem jeg er privat, og hvad jeg går til valg på.

Hvem er jeg?

Mit navn er Nicklas Thorsen, jeg er 27 somre, og jeg bor i Nykøbing F. Jeg gik i folkeskole på Lindeskovskolen, som der har været meget i fokus igennem det sidste halvandet år. Jeg er student fra Nykøbing F Katedralskole i 2010, og så har jeg en bachelor i offentlig administration fra UCSJ i Næstved fra i år.

Jeg har været politisk aktiv siden jeg var 16, da jeg meldte mig ind i VU. Siden blev jeg også medlem af Venstre og VU’s repræsentant i Venstres vælgerforening i Guldborgsund. Fra 2007-2010 var jeg formand for VU Guldborgsund og medlem af VU’s Landsstyrelse (Hovedbestyrelse). I de sidste år har jeg været medlem af Venstres lokale forretningsudvalg, og nedtrappet mit engagement i VU.

Endelig er jeg inde i mit andet år som formand i fodboldklubben LUIF, Listrup Ungdoms- og Idrætsforening.

Hvad vil jeg?

Jeg har altså været politisk aktiv i snart 12 år, og dette er tredje gang, at jeg forsøger at blive valgt til Guldborgsund byråd. Jeg brænder for den her fantastiske kommune, som ikke er perfekt, men er den bedste kommune, jeg kan komme i tanke om, vi har i Danmark. Her under vil jeg præsentere mine mærkesager, som jeg vil arbejde for, såfremt jeg bliver valgt til byrådet:

- Valgfrihed for alle borgere

- Fastholde og styrke den gode økonomiske udvikling med lavere kommuneskat

- Bevare den nuværende skolestruktur udenfor Nykøbing F

- Fortsat øget bosætning (og ikke kun i Nykøbing F!)

- Rigtig borgerinddragelse i lokale projekter

- Understøtte vores foreningsliv og frivillige ildsjæle

Dette er blot nogle af de emner, jeg vil arbejde med, når jeg kommer i byrådet. Vi er inde i en rigtig god udvikling, men det bliver ikke ved med at fortsætte sådan af sig selv. Vi er stadig udfordrede på, at vores lokale virksomheder ikke kan få nok kvalificeret arbejdskraft, at vi bliver flere ældre, og at der ikke er nok unge, som får sig en uddannelse af den ene eller anden slags. Vi kan ikke bare sidde på hænderne og håbe på, at den positive udvikling bliver ved af sig selv, men vi skal selv aktivt sikre, at den bliver langvarig og holdbar. Derfor skal vi nedsætte kommuneskatten, da det vil medføre et øget privatforbrug, gøre os mere attraktiv som tilflytningskommune, øge vores lokale virksomheders ordrebøger og dermed kræve flere ansatte, og således kører det i ring. Så skal vi som kommune også være meget bedre til at udnytte regeringens liberalisering af planloven, så der naturligvis kan gives tilladelse næsten gang, at en virksomhed vil til Marielyst, som selv har fundet en ledig kommunal byggegrund.

Jeg og Venstre vil sikre, at alle forældre i Gulborgsund uanset postnummer, har ret til at gøre brug af de frie skolevalg. Samtidigt vil jeg slå helt fast; i Venstre ønsker vi at bevare den nuværende skolestruktur, som vi kender den i dag.

Vi vil arbejde med næb og klør for, at det frie valg gælder igennem hele ens liv. Vi skal som politikere ikke stille os til herre over, hvilke valg den enkelte borger skal træffe. I Venstre tror vi på, at det er vi selv bedst til, og i stedet skal politikerne bruge deres kræfter på at skabe rammerne for, at vi kan træffe vores egne valg.

Alt for ofte har du hørt politikere stille sig op og love, at der skal ske borgerinddragelse i lokale beslutninger. Desværre må vi konstatere, at der er langt mellem snapsene, og at det i sidste ende bare er, som vi altid har gjort. Derfor skal vi lære af de kommuner, som er lysår foran og som har gjort sig nogle konkrete erfaringer med borgerinddragelse, fx Holbæk Kommune. Vi skal altså som politikere turde ligge noget handlefrihed ud i vores aktive lokalområder og ikke tro, at vi er de bedste til at træffe beslutninger på deres vegne.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan og kæmpe med alt, hvad jeg har for, at denne fantastiske kommune, også om fire år kan være en af Danmarks bedste. Jeg håber, at ovenstående var svar på nogle af de spørgsmål, du måtte have til dette indlæg. Ellers skriv en kommentar herunder, så skal jeg svare på dine spørgsmål.

Nicklas Thorsen

Byrådskandidat Venstre

Vestensborg Alle 215 st. 16

4800 Nykøbing F

Følg mig på Facebook: https://www.facebook.com/StemThorsen/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo