”Hvor må det være fedt at være ung i dag”, sådan hører jeg ofte mange voksne sige engang imellem. De påpeger de unges mange uddannelsesmuligheder, og frie valg, til selv at kunne bestemme over eget liv. Det hedder sig jo at de unge kan vælge og vrage mellem en overflod af muligheder for at kunne skabe sig et liv. Men virkeligheden er desværre ofte anderledes.
Der har aldrig været registreret så mange tilfælde af angst og utryghed blandt børn og unge som i dag, så det er åbenbart ikke altid fedt at være ung. Alt for mange børn har desværre ondt i livet. Antallet af børn som er nødt til at have psykologhjælp er stigende fra år til år, og det er en politisk opgave at tage initiativ til at vende denne udvikling.
Vi er nødt til at forstå hvilke samfundsmekanismer det er som har udviklet denne stigende angst, og vi er nødt til at turde træffe de nødvendige beslutninger for at kunne vende denne udvikling til noget positivt.
Hvis man i dag ser på hvad der kræves i eksempelvis karaktergennemsnit for at komme ind på uddannelser som tidligere var lettere at blive optaget på, så har jeg fuld forståelse for hvorfor mange unge mennesker er bange for ikke at kunne slå til. Flere og flere helt almindelige uddannelser, har stigende adgangskrav fra år til år, og børnene begynder at blive målt og testet på deres færdigheder alt for tidligt i skolerne.
Udover stigende adgangskrav på videregående uddannelser, stiger værdigrundlaget i forhold til materielle goder i samfundet.
Forbløffende mange børn og unge ejer i dag deres egen smartphone. Og når alle 1. g’er starter i gymnasiet, kæmper ovenbelysningen i lokalerne om kap med lysende æbler på de bærbare. Der ud over er det ikke nok at man i en tidlig alder skal have kørekort. Nej man skal også have noget at køre i, når man da ikke lige sidder hjemme på kollegieværelset og kigger på sit 55 tommer smartTV. Og ja, nu overså jeg lige alt det rigtige tøj og de rigtige sko, og for flere og flere unge pigers vedkommende, begyndende skønhedsoperationer, samt alt det andet som skal være fysisk tilstede i et ungt menneskes liv, førend ordet ”succes” er til at få øje på. Dette er en fuldstændig skævvridning i forhold til virkeligheden. Ydermere er det med til at skabe en unødvendig uro i et ungt menneske som har livet foran sig. En uro og frygt for ikke at kunne slå til.
Det er desværre sådan i dag at hvis man ikke har erhvervet sig de fleste af alle de førnævnte materielle goder i en tidlig alder, og lidt til, stikker man ud fra flokken af andre unge, og fremstår mindre succesfuld. Det er tragisk at inden livet for alvor er begyndt, er mange af vores unge fanget i et kapløb omkring et niveau af materielle døde ting, som man almindeligvis ikke kan forvente at have opnået før end man er på den anden side af de tredive, eller fyrre år.
Børn og unge fortjener et godt liv, med realistiske mål, og de fortjener at blive vurderet på hvem de er og ikke hvad de er. De fortjener at blive vurderet på det de kan, og ikke på det de ikke kan.
Derfor går jeg til valg på at skabe dagtilbud og folkeskoler som bliver endnu bedre til at arbejde værdibaseret, og ikke lade sig måle på ubrugelige tests og analyser. Vi skal ikke rette blikket mod arbejdsmodeller som efterlader generationer af unge med et modløst tomt blik når de forlader skolen. Målet skal være glade og forventningsfulde unge som har mod på livet, og som glæder sig til at udfore det. Vi har mulighederne for at kunne udvikle dette i Guldborgsund kommune, og denne udvikling vil jeg godt påbegynde i et kommende byråd.
Hvis du mener at vi sammen skal forbedre børn og unges tryghed, stiller jeg mig til rådighed for at føre dine tanker ind i byrådet.
Stem derfor personligt på Allan Gardersøe – Guldborgsundlisten.