To kilo færdig sukker fra bare én roe.
Traditionen tro har Nordic Sugar også i år været på udkig efter “Årets største sukkerroe” - i et år hvor der i øvrigt er mange, store roer. Men nu har man fundet vinderen i konkurrencen.
Det er Georg Pedersen, Norre Skovgård, Hillestedvej i Norre, som er årets vinder med en roe på 15,1 kilo af sorten Smash fra Syngenta.
Roen indeholdt 14,2 procent sukker - og dermed altså cirka to kilo færdigproduceret sukker. Mere end nok også til at sikre den søde smag i den præmiekurv med søde sager, som vinderne fik overrakt fra Nordic Sugar.