Regeringen har skaffet milliarder ved at udskyde målet om balance i den såkaldte strukturelle saldo.
Som led i finansieringen af regeringens store 2025-plan har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fundet fem milliarder kroner.
Det er sket ved at udskyde målet om, at den såkaldte strukturelle saldo skal være i balance.
Det er et teknisk greb. Den strukturelle saldo er en beregnet status for statens finanser. Saldoen skal vise, hvordan det grundlæggende hænger sammen økonomisk uden midlertidige udsving.
Tidligere var planen, at saldoen skulle gå i nul i 2020, men nu vil regeringen altså tillade, at den er på minus 0,25 procent af bruttonationalproduktet indtil 2025. Og vupti er der skabt et råderum på fem milliarder kroner i 2020.
- Det er ikke en gratis omgang, for det findes ikke. Man bruger penge nu, som man ikke kan bruge senere.
- Men så er diskussionen, hvor mange penge, der reelt er at bruge, uden at regningen rammer de næste generationer, siger forskningschef ved Rockwool Fonden og tidligere vismand, Jan Rose Skaksen.
For nuværende virker det dog nærmest helt uden konsekvenser at udsætte målet om at få balance i de offentlige finanser.
- Der er to effekter. Det ene er selvfølgelig, at man ikke kan bruge pengene på et senere tidspunkt. Det andet er, at man mindsker afstanden ned til de underskud, vi må have ifølge EU.
- Det vil sige, at skulle Danmark blive ramt af en stor krise igen, hvor vi har brug for at stimulere økonomien, så er der mindre plads til det, siger Jan Rose Skaksen.
Helt lavpraktisk betyder et underskud, at Nationalbanken skal sælge statsobligationer - optage lån - for at dække det.
Renten er dog i øjeblikket enormt lav, og med en nationaløkonomi i god gænge er underskuddet ikke noget, der bør ryste finansmarkedernes lyst til at låne til Danmark.
- Danmark er heldigvis en af de gode drenge i klassen internationalt. Så der er ikke så mange, der er bekymret for, om vi har styr på finanserne.
- Ikke mindst fordi vi har andre tiltag, der binder os til en fornuftig finanspolitik. Samtidig klarer vi os jo meget bedre, end eksempelvis en stribe sydeuropæiske lande, siger økonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Finansmarkederne var tirsdag da også flintrende ligeglade med det udskudte mål om strukturel balance, hvor renten på de 10-årige danske statsobligationer faldt.
Målet om at få den strukturelle saldo i balance er indført for at sikre en ansvarlig finanspolitik. Finansminister Claus Hjort Frederiksen mener ikke, at man ved at udskyde målet gør vold på den ambition.
- Det ville ikke være troværdigt, hvis vi ikke havde et mål om balance. Det har vi. Ved at sætte målet i 2025 har vi råd til at bruge penge nu, hvor der virkelig er brug for det, sagde Claus Hjort Frederiksen på et pressemøde tirsdag.