Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Virussen NotPetya spiller stadig kispus med A.P. Møller - Mærsks havne.
Virussen NotPetya spiller stadig kispus med A.P. Møller - Mærsks havne.
Foto: Free/Maersk Line/arkiv

Business

Cyberangreb kan koste trecifret milliardbeløb

Lloyd's of London vurderer i en ny rapport, at et alvorligt cyberangreb kan koste mere end naturkatastrofer.




17. juli 2017 kl. 08:30 Af /ritzau/

Annonce

Det anerkendte forsikringsgigant Lloyd's of London vurderer i en ny rapport, at et alvorligt, globalt cyberangreb kan udløse omkostninger på op til 120 milliarder dollar, 782 milliarder kroner.

Lloyd's of London er en af verdens ældste og mest anerkendte aktører i forsikringsverdenen.

- Fordi den slags angreb sker i den virtuelle verden, er det en svær opgave at udregne, hvordan omkostningerne vil akkumulere sig i tilfælde af et stort angreb, siger administrerende direktør for Lloyd's of London Inga Beale ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rapporten kommer efter to alvorlige cyberangreb i foråret og sommeren har ramt både firmaer, regeringer og private.

I foråret ramte virussen Wannacry, der satte flere fabrikker, infrastruktur og titusinder af computere ud af spillet. Ifølge Lloyd's rapport gav den omkostninger for otte milliarder dollar på verdensplan.

Seneste ramte så Not Petya. Den har hovedsageligt ramt selskaber, hvor ikke mindst A.P. Møller - Mærsk har været hårdt ramt. Her er systemer stadig ikke tilbage på fuld kraft.

Den vurderes at have udløst omkostninger op til nu på 850 millioner dollar.

Lloyd's har regnet på, hvad et endnu mere omfattende angreb kunne koste. Det værst tænkelige scenarie er, at en virus rammer en af de store udbydere af cloud-baseret software.

Rapporten tager forbehold for, at der ikke er mange historiske data for omkostningerne, hvilket gør det svært at komme med et præcist tal.

Alligevel vurderer Lloyd's, at skadevirkningerne kan ende på op til 120 milliarder dollar.

- Denne rapport giver et håndgribeligt billede af den mængde skade, et cyberangreb kan gøre på den globale økonomi.

- Ligesom de værste naturkatastrofer kan cyberangreb give alvorlige skader for selskaber og økonomier, udløse store og sammenfaldende skadesanmeldelser hos forsikringsselskaber og dramatisk øge forsikringsselskabers omkostninger, siger Inga Beale til The Guardian.

Ifølge The Guardian kostede orkanen Katrina, der lagde New Orleans øde, 108 milliarder dollar, og orkanen Sandy, der ramte New York hårdt i 2012, kostede 50-70 milliarder dollar.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: BENEDIKTE RASMUSSEN

DF-finansordføreren og flygtningene 21. september 2017 kl. 09.36

AF: OLE K. LARSEN

Fracking skal ikke bore… 20. september 2017 kl. 20.54

AF: JOHN WENNERWALD

Region Sjælland forbigås -… 18. september 2017 kl. 07.48

AF: LINDA SOMMER

Dannelse til uddannelse 15. september 2017 kl. 13.09

AF: LEIF A JENSEN

Olieboring 11. september 2017 kl. 11.07

AF: JOHN WENNERWALD

Finansloven skærer i kommunerne 11. september 2017 kl. 07.56

Annonce