Annonce
Erhverv

Dyre hårde hvidevarer kan betale sig i længden

Arkivfoto

Selvom energivenlige hårde hvidevarer er dyre, betaler de sig tilbage i løbet af få år, viser ny undersøgelse.

Det kan betale sig at købe de dyrere og mere energivenlige A++ hårde hvidevarer end de mere energitunge A+ apparater. Den høje pris betaler sig nemlig hjem i løbet af en årrække gennem energibesparelser.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Energistyrelsen, der har undersøgt sammenhængen mellem pris og energiforbrug på 10 forskellige typer af hårde hvidevarer.

Undersøgelsen konkluderer, at merprisen på de energivenlige apparater typisk betaler sig hjem i løbet af gennemsnitligt fire til seks år.

Statistikken viser også, at flere og flere danskere begynder at købe de energivenlige hvidevarer. På to år er salget af vaskemaskiner med energimærke A++ mere end tredoblet, og det glæder klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

- At købe energislugende hårde hvidevarer svarer til at klippe et hul i bukselommen - pengene kommer til at fosse ud.

- Et moderne køleskab eller komfur kan let fungere i op til 10-15 år, så lidt hovedregning viser, at elforbruget er vigtigt, når man investerer i nye hårde hvidevarer, siger Rasmus Helveg Petersen.

I undersøgelsen stikker en af hvidevarerne ud. Tørretumblere tager som den eneste hvidevare ni år, før at merprisen har betalt sig hjem.

Rasmus Helveg Petersen mener dog ikke, at det kun handler om økonomi, når man eksempelvis køber en ny tørretumbler.

- Selvom en tørretumbler tager ni år, før den har tjent sig selv ind, så hjælper du miljøet, hver eneste gang du bruger den. På den måde gør du din lille bid for at hjælpe miljøet, og det er vigtigt at huske, siger Rasmus Helveg Petersen.

På bare to år er salget af vaskemaskiner med energimærke A++ mere end tredoblet, mens salget af maskiner med energimærke A er dalet til knap en tiendedel. Skalaen for EU's energimærke går fra D op til A+++.

FAKTA: Så hurtigt indtjener dyre hvidevarer sig igen

En ny undersøgelse udarbejdet af Energistyrelsen viser, at det kan betale sig at købe energivenlige hvidevarer med A++ mærket frem for energitunge apparater med A+ mærket, selvom prisen er højere.
De fleste energivenlige apparater kan nemlig have betalt sig ind igen efter kun fire til seks år på grund af de penge, som maskinerne sparer på energien.

I undersøgelsen har man undersøgt 10 forskellige typer af hårde hvidevarer, hvor forskellen mellem A+ og A++ produkter er blev gennemgået.

Her er et overblik over, hvor mange år man skal have et A++ apparat, før merprisen har betalt sig hjem i forhold til et A+ apparat:
* Vaskemaskiner: 5,3 år
* Tørretumblere: 9,0 år
* Opvaskemaskiner: 4,7 år
* Køle-fryseskabe: 4,4 år
* Køleskabe uden frostboks: 6,2 år
* Køleskabe med frostboks: 4,5 år
* Fryseskabe: 3,6 år
* Kummefrysere: 2,6 år
* Komfurer: 2,1 år
* Ovne: 5,6 år

Kilder: Energistyrelsen
/ritzau/

  • Arkivfoto
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo