Annonce
Erhverv

Heunicke: Lok har skaffet sorte tal til DSB

Transportminister Magnus Heunicke (S) roser Jesper Lok for at have ryddet op internt i organisationen og skaffet overskud. Foto: Lars Krabbe/POLFOTO

Pendlerne oplever fortsat problemer, når de kører med tog, men Jesper Lok løste opgaven med DSB's økonomi.

DSB skal for tredje gang på blot tre år skifte topleder. Det ligger fast, efter at togselskabets administrerende direktør Jesper T. Lok har sagt sit job op, fordi han har fundet nyt arbejde.

Hverken Jesper T. Lok selv eller bestyrelsesformand Peter Schütze ønsker at kommentere direktørskiftet, oplyser DSB til Ritzau.

Transportminister Magnus Heunicke (S) roser til gengæld Jesper Lok for at have ryddet op internt i organisationen og skaffet overskud.

- Han har opnået nogle resultater i sin tid på posten. Da han kom til, var selskabet i en monumental krise. Der var blodrøde tal. Nu har han lige afleveret et regnskab, hvor der er sorte tal. Den del af missionen er lykkedes.

- Men der er stadig massive udfordringer for DSB, som betyder problemer for de rejsende i hverdagen, så der er masser at gøre fremover, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Jesper T. Lok har kun siddet på posten i to år og fire måneder, og dermed venter der endnu en omstilling for DSB, der igennem de seneste år har været præget af uro, store underskud og kritik fra pendlere for forsinkede og overfyldte tog.

Inden Jesper T. Lok kom til i 2012, sad Christian Roslev på posten i blot tre måneder, inden han gik ned med stress.

I 2011 blev daværende direktør Søren Eriksen fyret og fik ifølge flere medier et gyldent håndtryk på omkring fire millioner kroner trods sit ansvar for de massive problemer med DSB First.

Spørgsmål: Tre topchefer på tre år kunne tyde på en alvorlig krise. Er det tilfældet i DSB?

- Nej, det tror jeg bestemt, man kan afvise. Der er nogle uløste problemer, man kan bare nævne IC4, et forældet materiel og elektrificeringen, men det tager vi fat på nu og får løst.

- I forhold til den interne diskussion om DSB's organisation må man sige, at selskabet var på afgrundens rand, da han kom til. Og nu har han leveret et halvårsregnskab med sorte tal på bundlinjen, siger Magnus Heunicke.

Spørgsmål: Hvad får det af betydning for DSB, at man nu igen skal have ny topchef?

- Jeg tror, man må sige, at situationen er væsentlig anderledes nu, end den har været tidligere. Man er lykkedes med den interne strategiplan.

- Nu handler det så om, at det skal vise sig over for de rejsende og pendlerne, at vi nu investerer et rekordhøjt milliardbeløb i jernbanen. Fremtidens DSB skal kunne levere flere tog og en høj service, siger transportministeren.

  • Transportminister Magnus Heunicke (S) roser Jesper Lok for at have ryddet op internt i organisationen og skaffet overskud. Foto: Lars Krabbe/POLFOTO
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier