Annonce
Erhverv

Lave priser og Netto-lukninger rammer Dansk Supermarked

Dansk Supermarked Group kæmper fortsat med næb og kløer om kunderne. (arkivfoto) Foto: Free/Dansk Supermarked Group

Dansk Supermarkeds resultat faldt i 2016. Det var ramt af udgifter til at lukke Netto i Storbritannien.

Dansk Supermarkeds 1462 butikker og restauranter sled sig til et større salg i 2016. Billigere priser og sparsommelige kunder gør det dog svært, og enkeltudgifter pressede resultatet.

Samlet kunne Dansk Supermarked, der ejer blandt andet Netto, Føtex og Bilka, notere sig en omsætning på 57,9 milliarder kroner - omkring en halv milliard mere end i 2015.

- Det er en begrænset vækst. Men den er større end vores konkurrenters og faktisk ret pæn for dagligvaremarkedet.

- Danskerne bruger ikke så mange penge på dagligvarer, som vi kunne have tænkt os. Det er en udvikling, der har været der længe, siger administrerende direktør Per Bank.

Baggrunden for det hårde marked er ikke bare, at danskerne holder igen med indkøbene. Priserne falder også. Både på grund af konkurrencen, hvor der gives slagtilbud i flæng, men også på grund af den manglende inflation.

Mens omsætningen i 2016 er steget, har Dansk Supermarkeds resultat taget et hop i den dårlige retning på 417 millioner kroner eller 24 procent til 1,3 milliarder kroner.

- Vi er godt tilfredse med den underliggende drift. Men vi lukker Netto ned i Storbritannien, og det har alene kostet 205 millioner kroner, siger Per Bank.

Derudover er der større afskrivninger, og så tynger ejendomsmarkedet en smule.

- Vi er vel nok en af de største ejendomsoperatører i Danmark og har ejendomme for over 20 milliarder kroner. Sidste år solgte vi simpelthen færre ejendomme end året før, siger Per Bank.

Det faldende resultat til trods fortæller Per Bank, at ejerne er godt tilfredse, da kæden stadig ligger i den bedste femtedel i Europa, når det kommer til at tjene penge.

Den plads skal der kæmpes for fortsat i 2017. Kampen om kunderne er enormt hård i Danmark, hvor Coop, Aldi, Lidl, Rema og flere slås med næb og kløer.

- Slaget kommer til at stå i de fysiske butikker. E-handel vil vokse markant, men 97 procent af omsætningen sker i butikkerne, siger Per Bank.

Coop satser hårdt på færdiglavede måltider, og den vej går Dansk Supermarked også.

- Der bliver flere måltidsløsninger, det ser vi tydeligt. Så det er her, væksten kommer til at være, siger Per Bank.

  • NETTO
    Dansk Supermarked Group kæmper fortsat med næb og kløer om kunderne. (arkivfoto) Foto: Free/Dansk Supermarked Group
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier