Annonce
Bolig og livsstil

Gran Marinero

Duften som er ret mild, afslører en let grønlig urte duft, og lidt umodne blåbær og brombær.

Valle Central leverer ubestridt størsteparten af vine produceret i Chile.
Chilensk vin og vine fra Valle Central i særdeleshed, har gået deres sejrsgang blandt prisbevidste vindrikkere over hele Europa og USA, da det næsten altid er garanti for nogle gode stabile hverdagsvine, som er lige så frugtrige, let drikkelige og imødekommende som klimaet de produceres i.

Er vinen så ydermere lavet på Merlot, hvilket er tilfældet med ”Gran Marinero”, ja så burde vi nærmest med statsgaranti sidde med en typisk repræsentant fra området i glasset, da Merlot ligeledes er kendt for sin imødekommenhed.

I glasset ser vinen da også ganske tilforladelig ud, en forventelig klassisk rubinrød vin med en let neutral kant. Vinen skal lige have et par minutter, eller nogle heftige (men dog kontrollerede) slyng rundt i glasset før duften rigtig kommer frem.
Duften som er ret mild, afslører en let grønlig urte duft, og lidt umodne blåbær og brombær.

I smagen afsløres, at det ikke altid går som præsten prædiker.
Den forventede frugtrige og bløde fyldige stil, er afløst af en pågående garvesyre, bitter valnød, lidt bitter mørk chokolade, peber og lidt umoden brombær og blåbær som går igen fra duften.
Ikke ligefrem en arketypisk vin fra Valle Central på Merlot.

Disse egenskaber og ”afvigelser fra normen” betyder absolut ikke, at det er en dårlig vin, dog virker garvesyren ret pågående og dominerende i forhold til vinens øvrige elementer, og man fornemmer en vin der ikke helt er i balance, specielt i den udtørrende eftersmag hvor den generelle mangel på fylde og bløde tanniner er udtalt.

Med en vin af lidt højere pris og kvalitet ville jeg nok anbefale, at lade flasken ligge på vinhylden og glemme alt om den i et par år, og så give den et nyt forsøg.

Der er dog ingen indikation på, at det er en vin som vil vinde ved yderligere lagring, hvorfor jeg vil anbefale den nu og her til lidt ukompliceret men stadig fed mad, hvor man får det optimale ud af vinens syre som modspil til det fede..

Gran Marinero, eller ”den store sømand” som det kan oversættes, er som det nok antydes, ikke en vin jeg sætter i søen med de bedste anbefalinger.

Prisen gør dog, at jeg vil opfordre til at prøve den af, da smag og behag som bekendt er individuel, og denne vin måske reelt ikke er en vin der heller bør anmeldes, blot nydes, især hvis du har en ribbensteg og en brun sovs at alliere dig med.
     

Vinen tildeles 1 ud af 5 vinglas   

Denne vin er sponsoreret af Sydhavs Druen og kan her købes for 49, kr. for en flaske.
www.facebook.com/SydhavsDruen

 

Gran Marinero
Chile, Valle Central, Merlot
75 cl, 13% vol
Årgang 2010
Forhandles hos www.facebook.com/SydhavsDruen

Brian Guldbæk Gertsens bedømmelse

1 ud af 5 glas

Vinpanelets bedømmelse
3 ud af 5 glas
Panelet udgøres af ansatte ved Folketidende

Panelets bedømmelse er derfor baseret på amatør vindrikkeres vurdering ved en vinsmagning.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo