Annonce
Bolig og livsstil

Cosby planlægger foredragsturné efter afvist sexsag

Den 79-årige komiker Bill Cosby forholdte sig tavs under retssagen imod ham. Nu vil han åbne munden på en række foredrag på amerikanske rådhuse, oplyser hans talsmand torsdag. Foto: /ritzau/AP/Matt Slocum/arkiv

Den skandaleramte komiker vil fortælle unge amerikanere om sine erfaringer med det amerikanske retsvæsen.

Bill Cosby planlægger en række foredrag på amerikanske rådhuse, hvor han vil tale med unge mennesker om sine erfaringer med det amerikanske retsvæsen.

Det siger hans talsmand torsdag.

Det sker, mindre end en uge efter at en sag, hvor han var anklaget for tre tilfælde af seksuelt overgreb mod en kvinde, blev erklæret ugyldig.

- Vi er stadig i planlægningsfasen. Vi ser på byer, hvor vi kan få dette til at ske. Vi har ingen dato endnu, siger talsmanden Andrew Wyatt.

Talsmanden oplyser, at Cosby har modtaget hundredvis af opkald fra folk, der vil høre om komikerens forhold til det amerikanske retsvæsen.

- De er nødt til at være opmærksomme på, at sådan nogle ting kan ske for dem, hvis det kan ske for Bill Cosby, siger Wyatt.

- Dette kan ske for alle unge mennesker, især unge atleter, og de er nødt til at vide, hvad der kan ske, når de fester, siger Wyatt på tv-stationen WBRC.

En dommer i Norristown, Pennsylvania, besluttede lørdag, at man måtte opgive at nå frem til en afgørelse i sagen mod den amerikanske komiker.

Nævningene havde meddelt, at de var "håbløst" kørt fast og ikke kunne nå til enighed. Derfor erklærede dommeren sagen ugyldig.

Den 79-årige Bill Cosby stod anklaget for tre tilfælde af overgreb, der hver kunne give op til ti års fængsel samt en bøde på 25.000 dollar.

Cosby var anklaget for at have bedøvet og begået overgreb på Andrea Constand i 2004.

I alt har omkring 60 kvinder anklaget Cosby for at have udsat dem for seksuelle overgreb. Det har sat en stopper for den 79-årige skuespillers lange karriere.

Komikeren virker dog opsat på at vende tilbage.

- Mr. Cosby vil vende tilbage til sit arbejde, siger Andrew Wyatt.

Anklagemyndigheden har lovet, at sagen mod Bill Cosby skal genoptages. Dommeren i den netop afviste retssag har oplyst, at det formentlig vil ske inden for de næste fire måneder.

  • Bill Cosby
    Den 79-årige komiker Bill Cosby forholdte sig tavs under retssagen imod ham. Nu vil han åbne munden på en række foredrag på amerikanske rådhuse, oplyser hans talsmand torsdag. Foto: /ritzau/AP/Matt Slocum/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo