Annonce
Bolig og livsstil

Fans siger farvel til Star Wars-stjerne og mor

Skuespillerinderne Carrie Fisher og Debbie Reynolds gik bort med kun én dags mellemrum i juledagene sidste år. Foto: Polfoto/Jordan Strauss

Masser af fans var lørdag mødt op for at sige et sidste farvel til Carrie Fisher og Debbie Reynolds.

Flere hundrede fans stimlede lørdag sammen i Los Angeles for at mindes Star Wars-stjernen Carrie Fisher og hendes berømte mor, skuespillerinden Debbie Reynolds, der begge gik bort i december.

Offentligheden var nemlig inviteret til en to timer lang mindehøjtidelighed for de kendte kvinder i Hollywood Hills, hvor mor og datter blev begravet side om side i januar i år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Begivenheden var arrangeret af Todd Fisher, der er søn af Reynolds, og han var en af de mange fremmødte, der sendte hyldestord til de to skuespillerinder fra scenen.

- Jeg har ikke kendt bedre mennesker end min mor og søster, sagde han ifølge BBC.

Flere nære venner og kendisser var også mødt op til ceremonien for at sige et par ord på scenen foran de mange fans.

Det gjaldt blandt andet komikeren Dan Aykroyd, der har været forlovet med Carrie Fisher, og skuespillerinderne Griffin Dunne og Ruta Lee.

Undervejs i ceremonien var der både plads til tårer og grin, da der blev vist hjemmevideoer og fotomontager af Carrie Fisher, der særligt var kendt for sin rolle som Prinsesse Leia, og Debbie Reynolds.

Sangeren James Blunt, der var venner med Star Wars-skuespillerinden, trådte også op på scenen under ceremonien, hvor han dedikerede en sang til sin afdøde veninde.

Som en hyldest til Hollywood-darlingen Debbie Reynolds optrådte dansere fra dansestudiet "Debbie Reynolds Studio" med en hyldest til musicalfilmen "Singin' in the Rain", som den afdøde skuespillerinde spillede hovedrollen i.

Flere af de mange fremmødte fans gav udtryk for, at det føltes som et kæmpe tab, da de hørte om skuespillerindernes død.

- Da jeg hørte, hvad der var sket, føltes det som om, at et familiemedlem, som jeg har elsket i årtier, var væk, sagde Liza Rios-Proprofsky, der var fan af Carrie Fisher, til Reuters.

Skuespillerinden Carrie Fisher døde i juledagene sidste år efter at have fået et hjertestop på et transatlantisk fly.

Blot dagen efter ramte endnu et dødsfald Hollywood, da den 84-årige skuespillerinde Debbie Reynolds, der er mor til Carrie Fisher, døde den 28. december.

Efter de pludselige dødsfald mødte en parade af store stjerner som Gwyneth Paltrow, Meg Ryan og Meryl Streep op for at sørge over og mindes mor og datter, da der tidligere på året blev afholdt en privat mindeceremoni.

  • Reynolds Fisher Memorial
    Skuespillerinderne Carrie Fisher og Debbie Reynolds gik bort med kun én dags mellemrum i juledagene sidste år. Foto: Polfoto/Jordan Strauss
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo