Andreas Mogensen har det fint og er glad for at kunne strække benene på rumstationen, fortæller han.
Det var en glad, smilende og synligt lettet Andreas Mogensen, der iført blå astronautdragt og hvide høretelefoner talte med blandt andre sin mor og bror via videolink fra rummet.
- Jeg har det fint. Det er dejligt at strække benene og fantastisk at være på rumstationen, sagde han.
Han fortalte, at han oplevede de første tre minutter af den historiske opsendelse i rumfartøjet Sojus i mørke, da et skjold på fartøjet dækkede for udsigt og lys.
Om opsendelsen, som han har forberedt sig på næsten hele sit liv, sagde han:
- Det var en lidt besynderlig følelse.
Også det at være vægtløs tog tid at vænne sig til, fortalte han. Det tog ham cirka et døgn at vænne sig til den nye tilstand.
- Nu føles det ret godt, fortalte han.
De to døgn, som det tog for Sojus at nå op til Den Internationale Rumstation, har Andreas Mogensen og de to andre besætningsmedlemmer tilbragt med at "spise, sove og kontrollere fartøjet".
Til den bevægende første samtale med sin søn fra Jorden til rummet, havde Andreas Mogensens mor medbragt en stor nyhed, som hun stolt kunne overbringe til sin søn få minutter efter, at han havde skrevet danmarkshistorie ved at træde ind på rumstationen.
- Irene er gået i fødsel. Er det ikke fantastisk, lød det begejstret fra moderen.
Jo, lød det kortfattet og lidt nølende fra Andreas Mogensen.
I det hele taget var ordvekslingen og de første danske ord i rummet ventet med spænding. Og den historiske begivenhed taget i betragtning var det meget jordnære ord, der blev de første.
Andreas Mogensens mor afsluttede, da også samtalen med sin astronaut-søn på rigtig mor-maner:
- Husk nu at ringe, når du lander!