Annonce
Indland

Blufærdige badegæster dropper obligatorisk brusebad

Mange dropper det obligatoriske brusebad inden turen i svømmehallen. Det medfører, at svømmehallerne må skrue op for brugen af klor i vandet for at dræbe bakterier. Foto: Free/Colourbox

Svømmehaller tvinges til at skrue op for brugen af klor, fordi badegæster dropper obligatorisk brusebad.

Af med badetøjet inden brusebadet.

Reglen, der gælder i de fleste svømmehaller, skal sikre, at man ikke slæber bakterier med ind i bassinet.

Men mange vælger at se stort på reglen, fortæller DR P4 København.

Radiostationen har været i kontakt med en række svømmehaller i hovedstadsområdet.

Og her er meldingen enslydende, at flere badegæster springer brusebadet inden svømmeturen over.

- Vi ser folk komme tørre ind i svømmehallen, og det er en stor indikation på, at de ikke har været inde under bruseren, siger den daglige leder af Værløse Svømmehal, Pia Lundgaard Jensen.

Hun mener, det er blufærdighed, der er årsag til, at folk ikke vil bade nøgne med andre.

- De har ikke så meget lyst til at stå helt afklædt sammen med andre i det samme baderum, siger Pia Lundgaard Jensen.

Den manglende badning øger risikoen for, at bakterier fra eksempelvis armhuler, hår og skridt havner i badevandet.

For at imødegå det er svømmehallerne nødsaget til at skrue op for brugen af bakteriedræbende klor i vandet.

- Når der går beskidte personer i bassinet, så bruger vi mere klor. Og det er selvfølgelig uheldigt, for det er ikke sundt for kroppen at blive udsat for al den klor, siger Pia Lundgaard Jensen.

Hos Dansk Hydraulisk Institut, der er en forskningsorganisation med speciale inden for vandmiljø og kemikalier, er man bekymret over de mulige skadelige effekter ved brugen af klor.

Forsknings- og udviklingschef Morten Møller Klausen siger til P4 København, at mere klor i badevandet er usundt og blandt andet kan give sig udslag i røde øjne og et dårligt indeklima, når man svømmer.

Dansk Svømmebadsteknisk Forening er en brancheorganisation for blandt andet svømmehaller.

Foreningens næstformand, Kristian Christensen, kan nikke genkendende til problemet og mener, at der er brug for en holdningsændring til det at gå i bad sammen.

- Det begynder allerede i skolen, hvor man hører om unge, der ikke vil bade sammen efter idræt. Det er i bund og grund allerede der, man skal sætte ind, siger Kristian Christensen til Ritzau.

Mere skiltning og øget kontrol er ifølge næstformanden ikke vejen frem.

- Jeg tror ikke, det hjælper. Det er en ændret holdning til det at bade sammen, der skal til, og det begynder allerede i skolen, siger han.

  • Svømmehal
    Mange dropper det obligatoriske brusebad inden turen i svømmehallen. Det medfører, at svømmehallerne må skrue op for brugen af klor i vandet for at dræbe bakterier. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof