Elever har stadig alt for lange skoledage

Over to år efter at folkeskolereformen og de længere skoledage trådte i kraft, kan mange skoler stadig ikke holde skoledagens længde. Især eleverne i 4., 5. og 6. klasse har senere fri, end hvad intentionen var, da skolereformen blev indført, viser ny rundspørge. Det skriver Politiken torsdag.

Rundspørgen, som landsforeningen for skolebestyrelser i folkeskolen, Skole og Forældre, står bag - og som 248 skolebestyrelsesformænd fra 79 kommuner har deltaget i. viser, at det står værst til på mellemtrinnet, hvor hver anden skole ikke overholder politikernes intention om, at skoledagen skal slutte senest klokken 14.30.

I udskolingen har hver tredje skole besvær med at holde sig inden for rammerne til klokken 15, mens det kun gælder for 1 ud af 10 skoler i indskolingen, hvor politikernes intention med reformen var, at børnene kunne få fri klokken senest 14.

Resultaterne fra undersøgelsen ærgrer Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre.

- Vi tænkte: Fint nok med klokken 14, 14.30 og 15, det lever vi med, for så er der både plads til variation i undervisningen og alt det andet, vi gerne vil med skoledagen, samtidig med at børnene kan komme hjem i rimelig tid i forhold til fritidsaktiviteter. Men dagene er jo længere end det, siger Mette With Hagensen til Politiken.

Hun forstår godt, at det langtfra altid er let for skolerne at få skemaerne til at gå op - blandt andet som følge af for få faglokaler, for få linjefagsuddannede lærere og busafgange, der passer dårligt med elevernes ringetider - især på landet.

- Jeg forstår godt den virkelighed, men det ændrer ikke ved, at der er kommuner, der må tage et ansvar af hensyn til børnene. Meget af det handler om rammerne, som skolelederne ikke kan gøre ret meget ved, siger Mette With Hagensen til Politiken.

Det er ikke første gang, at de for lange skoledage har været i vælten. For et år siden bragte Politiken en række eksempler på uheldige skoleskemaer.

Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, var både dengang som nu stærkt kritisk over for kommunernes håndtering af skoledagens længde. Han afventer en undersøgelse om skoledagens længde, som Undervisningsministeriet ventes at komme med i løbet af oktober, hvor knap 1.000 skoler ventes at deltage. Hvis den viser samme tendens som den fra Skole og Forældre, er der behov for at "tale med Kommunernes Landsforening" og måske endda "skrue lovbissen på," siger han til Politiken:

- Jeg er først tilfreds, når kommunerne overholder det, der er hensigten. Vi har allerede givet kommunerne nogle redskaber til at overholde skoledagens længde, og kan de ikke det, må vi tvinge dem til det.

I en mail til Politiken skriver Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's børne- og kulturudvalg, at der er "praktiske forhold", der spiller ind.

- Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke meningen, at eleverne skal sidde og have fagligt tunge fag otte timer i træk. Skulle dette være tilfældet på nogle skoler, vil jeg kraftigt anbefale, at det ændres. Her har skolebestyrelserne faktisk også meget indflydelse, skriver Anna Mee Allerslev.