Pårørende til folk, der dør i arbejdsulykker eller på grund af en arbejdsrelateret sygdom, får i mindre grad erstatning for tabet af deres kære. Det viser nye tal.
Hvert år mister en række danskere deres ægtefælle i arbejdsulykker og dermed også en betydelig del af deres indkomst. I den forbindelse er der mulighed for at få forsørgertabserstatning.
Men antallet af danskere, der bliver tildelt denne erstatning er faldende.
Det skriver Fagbladet 3F.
Antallet af udbetalinger af forsørgertabs-erstatninger efter dødsulykker og dødsfald på grund af erhvervssygdomme er faldet fra 346 i 2004 til 84 i 2015.
Tre måneder efter lastbilchauffør Jakob Platz Rasmussen i 2013 mistede livet i en defekt lastbil, anerkendte Arbejdsskadestyrelsen hans død som en arbejdsulykke efter arbejdsskadeloven.
Hans enke Jytte Høj Rasmussen fik udbetalt 151.000 kroner skattefrit i et såkaldt overgangsbeløb, der er beregnet til blandt andet advokatbistand og begravelseshjælp. Og ægteparrets 12-årige datter har fået tilkendt en skattepligtig erstatning efter sin fars død, svarende til 10 procent af hans årsløn.
Men Jytte Høj Rasmussen har fået afslag på at få forsørgertabs-erstatning. Først af Arbejdsskadestyrelsen og i november 2014 af Ankestyrelsen. Her vurderede styrelsen, at hendes mulighed for at forsørge sig selv efter hendes mands død "ikke er forringet i et omfang, der kan begrunde tilkendelse af erstatning".
Arbejdsskadestyrelsen mener, at faldet i erstatninger er naturligt.
- At antallet af forsørgertabs-erstatninger er faldet, afspejler at antallet af dødsulykker er faldet siden slutningen af 1990'erne, oplyser Arbejdsskadestyrelsen til Fagbladet 3F.
Fra 2004-2015 er der i alt udbetalt 2.433 erstatninger. Blandt disse kan der være sager, hvor der er udbetalt flere erstatninger, oplyser Arbejdsskadestyrelsen. For eksempel, hvis den afdøde har efterladt sig flere børn, eller både børn og enke har fået erstatning.
Der er ingen kriterier til forsørgertabs-erstatning til børn under 18 år.
For børn mellem 18 og 21 år bliver der foretaget en vurdering af deres behov. Det samme gælder for den efterladte ægtefælle, samlever eller registrerede partner.
- Jo mere afdøde tjente mere end den efterladte, jo mere vil det alt andet lige tale for forsørgertabs-erstatning, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
Et andet væsentligt element i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, om der skal udbetales forsørgertabs-erstatning, er omfanget af forsikringspenge med mere, som den efterladte vil modtage efter dødsfaldet.
- Er der tale om meget store beløb, eksempelvis to-tre millioner kroner, kan det alt andet lige tale for afslag på forsørgertabs-erstatning. I denne sammenhæng skal bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen alene skal vurdere den efterladtes forsørgelsesforhold frem til folkepensionsalderen og ikke må tage hensyn til forsørgelsesniveauet herefter, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
-
Foto: POLFOTO, arkiv
