Også præster er svære at få til udkanten af landet.
Historien om Udkantsdanmark handler ofte om faldefærdige huse, butiksdød og skolelukninger.
Men også præstegerningen er ramt af følgerne af, at udkantskommunerne bliver drænet for liv.
Det siger Anita Hansen Engdahl, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og særligt vejleder de unge præster.
- Vi er desværre ved at have et a- og et b-hold på arbejdsmarkedet for præster. Færre vil til eksempelvis til Aalborg Stift og Viborg Stift, og også dele af Ribe Stift og Haderslev Stift er ramt. Der er pletter på landkortet, der ikke er særligt attraktive, og fordi vi udklækker færre kandidater, er præstemanglen virkelig begyndt at melde sig. Præstemanglen slår hurtigere igennem i udkanten af Danmark, og rammer ikke Aarhus og København på samme måde, siger Anita Hansen Engdahl til Kristeligt Dagblad.
Udviklingen bekræftes af Henning Toft Bro, biskop over Aalborg Stift, der har været nødsaget til at genopslå en stilling som sognepræst i Sydthy provsti, fordi ingen søgte stillingen.
- Vi har generelt set en nedgang i antallet af ansøgere på 20 procent inden for de seneste fem år. Vi besætter stadig med dygtige og kvalificerede folk, men jo færre der søger, desto færre er der at vælge imellem, siger Henning Toft Bro.
Anita Hansen Engdahl mener også, at forskellen i de økonomiske ressourcer fra eksempelvis Helsingør og Århus Stift til Ribe Stift påvirker interessen for præstestillinger i Udkantsdanmark.
- Der er ingen tvivl om, at beskatningsgrundlaget i Helsingør betyder, at provstier og sogne dér har flere penge. De kan give præsterne en anden understøttelse økonomisk og tilbyde efteruddannelse og personalepleje. Her kan man komme på rejser med kolleger og få økonomisk støtte til en mastergrad. Det er ikke muligt for provstierne i landets udkant, fordi beskatningsgrundlaget er lavere, siger Anita Hansen Engdahl.
-
Polfoto. Foto: Joachim Adrian.
