Antallet af flygtninge- og familiesammenførte, der udebliver fra sprogtimer i dansk, er stigende.
Når flygtninge og familiesammenførte kæmper med de danske gloser på landets sprogcentre er der god plads i klasselokalerne. I hvert fald er fraværet ifølge en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet stigende.
Det skriver Jyllands-Posten.
Mens hver fjerde elev - 24,9 procent - i gennemsnit var fraværende i 2014, var det i første halvår af 2017 mere end hver tredje - 35,5 procent - der på en gennemsnitlig dag udeblev.
Skolernes registreringer gør det ikke muligt at skelne mellem ulovligt og lovligt fravær som for eksempel sygdom, lægebesøg og møder på kommunen.
Men integrationsminister Inger Støjberg (V) tøver overfor Jyllands-Posten ikke med at sige, at noget af fraværet må skyldes pjækkeri.
- Det er et ufatteligt højt fravær, og derfor bliver vi også nødt til at skride mere konsekvent ind, siger ministeren, der varsler et regeringsudspil, der skal gøre det lettere og hurtigere at trække flygtningene i ydelse ved ulovligt fravær.
I Skive Kommune har man omtrent halveret fraværet til nu 21 procent ved at ansætte en sygeplejerske, som flygtningene personligt skal møde op hos, hvis de vil melde sig syge.
Et højt fravær betyder, at man ikke lærer noget, og at integrationen i retning af arbejdsmarkedet forsinkes, pointerer Lisbeth Sanders, chef for kommunens integrationsafdeling.
- Der er nok ingen arbejdsgivere, der synes, at det er særligt spændende at ansætte én, som er syg én eller to dage om ugen, siger hun til Jyllands-Posten.
Flere af landets kommuner - blandt andet Viborg, Favrskov og Norddjurs - har enten kopieret "Skive-modellen" eller overvejer at gøre det.
Det er kommunerne, der har ansvaret for danskundervisningen, og hos KL efterlyser Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget, en afdækning af årsagerne til fraværet.
Han er samtidig glad for udsigten til, at sanktionssystemet bliver mere smidigt.
Poul Neergaard, formand for de danske sprogcentre, nedtoner omfanget af fraværet.
En stigende del af det skyldes, at flygtningene for eksempel skal i praktik på en virksomhed og derfor må skifte til eksempelvis et aftenhold på sprogskolen.
Indtil skiftet effektueres, registreres det som fravær, pointerer han, der afviser, at sygefraværet er pjækkeri.
- En del af flygtningene er sårbare mennesker, der er traumatiserede af krig, siger Poul Neergaard til Jyllands-Posten.