Annonce
Indland

Kaloriemærkning af fastfood får os til at spise mindre

Foto: Thomas Borberg, Polfoto, arkivfoto

Undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at vi spiser mindre, når vi ved, hvor kalorierig maden er.

Som forbrugere bør vi kunne se, hvor mange kalorier der er i den kaffe, vi køber hos 7-Eleven eller i burgeren hos McDonald's. For det får os nemlig til at spise mindre, når vi kan se, hvor kalorierig maden eller drikkevarerne er.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som sammen med Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk derfor opfordrer til at kaloriemærke fastfood, skriver Politiken.

- Når forbrugerne bliver præsenteret for kalorieindholdet, bestiller de gennemsnitligt et måltid med 80 til 100 færre kilokalorier (kcal), siger seniorkonsulent Susanne Tøttenborg, Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.

Undersøgelsen er en gennemgang af 15 nyere undersøgelser af kaloriemærkning fra USA, Canada og Australien og omfatter i alt næsten 18.000 mennesker.

Ifølge organisationerne kan 100 sparede kilokalorier på et enkelt måltid på sigt være med til at forebygge, at man bliver overvægtig.

De har derfor udarbejdet et sæt anbefalinger til, hvordan fastfoodindustrien på en enkel måde kan indføre kaloriemærkning.

- Halvdelen af alle danskere er i dag overvægtige. Blot ti ekstra kalorier dagligt kan betyde op til et halvt kilo mere på et år.

- Det er den smule for mange kalorier, som vi får hver dag, som gør, at vi tager lidt på hele tiden. De små reduktioner har altså stor effekt, siger Susanne Tøttenborg.

Og på sigt ville kaloriemærkningen derfor også få betydning for en lang række andre sygdomme, siger hun.

- Overvægt øger risikoen for forskellige kræfttyper, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, så på endnu længere sigt vil man også kunne se det på antallet af de sygdomme, siger hun til Ritzau.

Men kaloriemærkning er et forkert tiltag, mener restaurationsbranchens organisation:

- Vi mener, der mangler beviser for den sundhedsmæssige effekt af et sådant tiltag og afviser derfor al tale om obligatorisk kaloriemærkning, skriver Horestas administrerende direktør, Katia K. Østergaard, til Politiken.

Anbefalingerne fra de fire organisationer gælder ikke små enkeltpizzeriaer, bagere og shawarmasteder, men alene de store konceptstyrede kæder, hvor menuerne bliver fastsat centralt efter nøjagtige opskrifter og anvisninger og derfor er nemme at næringsdeklarere.

I USA samt i visse australske og canadiske delstater er kaloriemærkning på menutavler indført ved lov. I England, Irland og Nordirland har man indført kaloriemærkning ad frivillighedens vej.

  • Foto: Thomas Borberg, Polfoto, arkivfoto
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo