Norge: Dyrt at flytte statslige arbejdspladser ud

Det kan blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne, hvis en række statslige styrelser skal flyttes fra København og ud i landet. I hvert fald, hvis politikerne ikke tænker sig rigtig grundigt om, skriver DR Nyheder.

- Man må forvente, at det koster penge og at det tager flere år før virksomheden er tilbage på det niveau, den havde før flytningen, siger Lise Haaland Eriksen, der er afdelingschef i Stavanger-rådgivningsfirmaet Asplan Viak.

Haaland stod i spidsen for at evaluere den omfattende udflytning af statslige styrelser i Norge, som har været sat i værk siden 2003. I alt er 800 stillinger blevet flyttet ud af Oslo siden 2003, og yderligere 900 medarbejdere skal flyttes i de kommende år.

Målet med flytningen i Norge var, som i Danmark, at sikre regional udvikling og skabe nye og mere videnstunge arbejdspladser i byerne. Desuden regnede nordmændene med at spare penge på lavere lønninger og husleje uden for hovedstaden.

Men der var ingen besparelse. Faktisk endte det med at koste næsten én million kroner - 930.000 - for hver stilling, der blev rykket ud. Det viser den evaluering, der blev lavet af seks af udflytningerne i 2009.
- Pengene gik til både løntilskud som pendlerordninger og dækning af ekstra lejligheder og til store omkostninger ved rekruttering, og så til nybyggeri, forklarer Lise Haaland.

Medarbejderne flyttede nemlig ikke med ud af Oslo. Særligt de erfarne medarbejdere blev i Oslo, hvor de i en tid med bragende højkonjunktur nemt kunne få et nyt, godt job.
Samtidig var det svært at rekruttere nye medarbejdere, og derfor var virksomhederne nødt til i stor stil at lokke med ekstra i lønningsposen. Det var endnu en grund til, at udgifterne blev større end ventet.

På trods af de høje lønninger, var der dog tre år efter udflytningen stadigvæk ubesatte stillinger i flere af styrelserne.
- Det betød at vigtige samfundsopgaver blev svækket i den periode. Det vigtigste redskab, virksomhederne har, er jo medarbejderne og deres kompetencer. Vores undersøgelser viste at noget erfaring var gået tabt, og at det var mærkbart for styrelserne, siger Lise Haaland.

Endelig viser de norske erfaringer, at gevinsten for de byer, der fik styrelserne, var relativt små. De fik de ekstra arbejdspladser, der var i styrelserne, men den afledte vækst, der skulle brede sig som ringe i vandet, udeblev.

- Ringvirkningseffekten var forsvindende lille, rent statistisk. Den vigtigste effekt er at det har givet en større mangfoldighed i arbejdsmarkedet, det har givet en ny type arbejdspladser, som kan give øget tilflytning, siger hun.

Derfor skal politikerne se grundigt mod Norge, når de beslutter, om, hvor mange og hvilke statslige arbejdspladser, der skal flyttes ud af København, mener Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Hvis man flytter de offentlige arbejdspladser ud, så har det en pris, siger han.

Ifølge forskeren, der som økonomisk vismand i foråret stod bag en større rapport om netop udflytning af statslige arbejdspladser, kan vi nemlig godt forvente lignende resultater i Danmark.

- Norge minder om Danmark på mange områder, der er stor mobilitet og arbejdskraft. Hvis vi flytter statslige arbejdspladser ud i Danmark vil vi nok se nogenlunde det samme, altså at vi får flere arbejdspladser, der hvor man flytter dem hen, men at det ikke vil få store konsekvenser for det samfund, siger han.

Samtidig giver de norske erfaringer et klart fingerpeg om, hvor det giver bedst mening at placere de statslige arbejdspladser: Områder, hvor der er adgang til den rigtige type arbejdskraft. I Danmark vil de oplagte byer været Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Sønderborg, der alle har lange videregående uddannelser, mener Michael Svarer.

- Hvis man placerer noget relativt tæt på de områder, så er man sikker på at der bliver leveret nogle kandidater til at søge de job, der er. Jo længere væk man kommer fra de steder, jo sværere vil det være at rekruttere højt uddannet arbejdskraft, siger han.

I Stavanger understreger Lise Haaland Eriksen, at der - trods den høje slutregning - fortsat er stor politisk opbakning til udflytningen af arbejdspladser i Norge. For over tid vil arbejdsmarkedet tilpasse sig, så de nødvendige kompetencer vil blive tilgængelige.

- De her flytteomkostninger og kompetence-udfordringer man har, det er en periode. Men vi får også etableret nogle virksomheder som vil få et langt liv i de regioner, de er blevet flyttet til, og som vil have en positiv effekt rundt omkring i landet, siger hun.