V: Det tyder på behov for flere pladser på krisecentre

Masser af kvinder har måttet gå forgæves, når de har opsøgt hjælp på landets krisecentre.

Ifølge Politiken viser nye tal fra Socialstyrelsen, at krisecentrene har afvist kvinder 4561 gange på grund af pladsmangel.

Regeringspartiet Venstre vil gerne se på, om der er behov for ekstra midler til landets krisecentre, siger Mads Fuglede, partiets ligestillingsordfører, til Ritzau.

- På den korte bane står vi jo ikke parat med en masse nye midler, men der må man bruge nogle andre tilbud for at få det løst. Men på den længere bane bliver vi nødt til at kigge på, om der skal flere midler til det her område.

Noget tyder på, at der mangler sengepladser, lyder det fra V-ordføreren.

- Men der skal laves et eftersyn af, hvor mange sengepladser der er brug for, og hvordan fordelingen er, så man kan løse behovet på sigt.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) afviser over for Politiken, at der skal afsættes flere penge til en langvarig indsats nu og her.

Hvis der ikke er plads, hvor kvinderne søger, skal kommunerne anvise til et andet center, siger hun.

Ifølge Lisbeth Jessen, som er direktør for kvindekrisecenteret og hjælpeorganisationen Danner, kan det betyde, at kvinder opgiver at søge hjælp, hvis de bliver henvist til et center i den anden ende af landet.

Derfor mener Dansk Folkeparti ligesom Venstre, at det er afgørende, at der er pladser nok.

- Det er dybt ulykkeligt, hvis man bliver afvist på et krisecenter. Det skal vi have nærmere belyst, så vi kan finde ud af, hvilke krisecentre der har de største overbelægningsprocenter, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl.

Til Politiken siger Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Rasmus Horn, at "hvis der er for få senge, så må vi få kigget på det".

I 2016 afsatte Folketinget 65,5 millioner kroner under satspuljeforhandlingerne til at hjælpe voldsramte kvinder og mænd.

Pengene går til ambulante tilbud, men ikke flere sengepladser.