Glæde over målrettet regulering - men stadig tvivl om fagligt grundlag

Fremover vil miljøkravene til landmænd tage hensyn til, hvad grundvand og kystvande kan tåle af udledning af kvælstof fra markerne. Hvor der er behov for miljøforbedringer, vil der blive sat målrettet ind. og landmændene kan se frem til skrappere krav, men også en økonomisk kompensation for at bruge forskellige virkemidler.

Aftalen blev indgået forleden mellem regeringen og Dansk Folkeparti og giver ifølge regeringen Danmark en af verdens mest avancerede og moderne reguleringer af landbrugets påvirkning af miljøet, når aftalen træder i kraft i 2019. Formålet er en bedre beskyttelse af vandmiljø og grundvand.

Aftalen er første generation af den målrettede kvælstofregulering, og forliget er dermed en vigtig del af den fremtidige regulering.

- Jeg glæder mig over en aftale, som for 2019 bygger på de helt rigtige principper om frivillighed og giver kompensation for landmandens omkostninger, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Udløber af Landbrugspakken
Aftalen om målrettet regulering er en udløber af Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, hvor det blev aftalt at indføre den målrettede regulering. Konkret foregår målretningen ved, at Danmark inddeles i cirka 3.000 områder, og i hvert område opgøres det, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres for at beskytte både grundvandet og overfladevandet.

Den nye aftale bygger videre på ordningen med målrettede efterafgrøder, og landmanden får mulighed for at vælge mellem efterafgrøder og seks andre virkemidler til at nedbringe udledningen af kvælstof.

Landmænd, der frivilligt melder sig til at gøre en indsats, får kompensation. Hvis den nødvendige kvælstofreduktion ikke bliver nået ad frivillighedens vej, vil landbruget blive mødt af en obligatorisk forpligtelse uden at kunne få kompensation.

Ensidigt fokus på kvælstof
Hos Bæredygtigt Landbrug (BL) bakker man op om Fødevare- og Landbrugspakken og målrettet regulering, men mener samtidig, at aftaleparterne har undladt at reagere på den nyeste viden på området:

- Der er fortsat et alt for ensidigt fokus på kvælstof. Noget, som forskerne i det internationale panel, der evaluerede de danske kvælstofmodeller, ellers har advaret Danmark imod, siger BL’s faglige direktør Jørgen Evald Jensen.

Brug for stabilitet
Hos Landboforeningen Gefion ærgrer man sig over, at der ikke indgået en bredere aftale.

- Det er godt, at der er kommet en afklaring, og at man kommer videre i processen, men det er rigtig ærgerligt, at aftalen ikke er mere bred. Som landmænd har vi brug for stabilitet, da vores investeringer er langsigtede, vi har ikke brug for en zig-zag-kurs, siger Torben Hansen, formand for Gefion.

Han påpeger, at der endnu ligger et stort arbejde forude med at rette op på især to af de problematikker, Landbrug & Fødevarer har rejst i de syv synder. Det gælder Karrebæk Fjord og år 1900-problematikken.

Som at salte vejene om sommeren
De syv synder beskriver syv problemer med det faglige grundlag for miljømålene i vandplanerne. Blandt andet vurderer SEGES på baggrund af en analyse fra DHI vandplanen for Karrebæk Fjord til at være næsten nyttesløs for fjordens miljø.

Den planlagte reduktion på 321 ton kvælstof, der primært skal ske med begrænsninger på landbrugets udledning, vil ikke få nogen nævneværdig effekt på algevæksten i Karrebæk Fjord, da det udvaskede kvælstof fra landbruget for længst er skyllet ud af fjorden, når algerne vokser.

Landbrug & Fødevarer har derfor sammenlignet den nuværende vandplan for Karrebæk Fjord med at salte vejene om sommeren og ikke om vinteren.

År 1900-problematikken går ud på, at kvælstofudledningen i danske fjorde og kystområder ifølge vandrammedirektivet skal have samme niveau som i referenceåret 1900.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er problemet, at Aarhus Universitet anser vandområderne i 1900 for at være stort set uberørt af mennesker, hvilket landbrugsorganisationen mener er helt urealistisk, da man også dyrkede landbrugsjorden i 1900.

Penge til grønne initiativer
Med aftalen om målrettet regulering bliver der også afsat 90 millioner kroner til en grøn pulje, der skal understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag, der relaterer sig til landbrugsjorder. Det kan fx være anvendelsen af præcisionslandbrug.

Yderligere er der afsat 25 mio. kr. til udvikling og kommercialisering af bioraffinering – fx ved etablering af grønne bioraffinaderianlæg rundt om i landet.

Den grønne pulje skal være med til at understøtte de landmænd, der ønsker at yde en ekstra indsats i forhold til miljøet; fx ved at udtage sårbare områder eller fremme jordfordelinger, som skaber større og bedre sammenhængende naturområder og naturfremme i vandområdeindsatsen.