Kamp om vandet og værdierne

996 millimeter. Så meget vand kom der ved Pumpestationen på Bøtø i 2017.

Det er meget vand - selv om det ikke er rekord. Hverken for Bøtø - hvor 2011 lå 40 millimeter højere - eller på landsplan i Danmark for den sags skyld. I Aabenraa fik de 1.068 millimeter.

Men det er stadig så meget regn, at det ikke er ubegrundet, at de fleste synes, det har regnet det meste af tiden i måneder ...

Lige nu glæder Torben Dynesen, pumpemester på Bøtø, sig over, at det fortsatte regnvejr ikke har skabt de store problemer.

Situationen er slet ikke som i 2011, hvor landbrugsjord og sommerhusområder stod under vand. Man har rustet sig siden.

- Siden 2013 har vi fået næsten fordoblet pumpekapaciteten til cirka 10.000 liter i sekundet og jo også fået udvidet Nordkanalen, siger Torben Dynesen.

- Lige nu står grundvandet meget højt en del steder. Og det kan vi ikke uden videre afhjælpe. Men ellers er vi - også med udgangspunkt i de beregninger vi hele tiden får lavet - ganske godt forberedt og dækket ind nu, tilføjer han.

“Godt forberedt” er også i høj grad omdrejningspunktet for de diskussioner, som bliver næret af det dyngvåde vejr, der også har gjort markerne stort set umulige at arbejde i for mange landmænd.

- Jeg kunne da godt forestille mig, at vi også konkret kiggede på, hvad man har gjort for eksempel på Bøtø. For der skal ske noget. Vi har et varigt problem på store områder her på Lolland-Falster, siger John Nielsen, formand for landsdelens landboorganisation DLS.

- Vi taler jo om store værdier på landbrugsjorden, påpeger han.

Lolland-Falster har nemlig på den ene side nogle af landets absolut billigste boliger - og lige uden for bygrænserne landets dyreste landbrugsjord.

Skal man fjerne nogle landbrug?
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, påpegede forleden, at mere nedbør og stigende grundvand nærmest er et akut problem, som udvikler sig langt hurtigere end stigende vandstand i havene.

- Jeg har ikke noget entydigt svar på, hvad man skal gøre ved problemet. Et kompromis kunne være helt at fjerne landbrugene fra nogle ådale, og så lade vandet i øer og vandløb brede sig her, siger han til Jyllands-Posten.

Den bold blev hurtigt samlet op af Socialdemokratiets landbrugsordfører, Christian Rabjerg Madsen, som til Ritzau siger, at man må erkende, at visse jorder ikke er egnede til landbrugsdrift.

- Vi skal have kigget på, om ikke de i stedet kan fungere som naturområder, der kan optage noget af det her vand, siger han.

Helt så enkel ser hverken sagen eller løsningen nu ud, hvis man spørger landbrugserhvervet på Lolland-Falster.

En af årsagerne har med topografien i vores område at gøre: Det flade Lolland-Falster har konsekvenser.

- Man kan ikke “bare” lade områder stå under vand. Vi har mange steder ikke noget fald - stort set - for vandet. Så der vil ske en forsumpning af de bagvedliggende områder. Det har vi også konkret kunnet konstatere i forbindelse med tilløbene til etablering af nogle vådområder, forklarer DLS-formand John Nielsen.

Han mener overordnet, at man bør gribe problemet an i en anden rækkefølge.

- Jeg er bestemt ikke parat til at sige, at vi bare skal lade landbrugsområder stå under vand. Vi skal da i første omgang have en fornuftig dialog om, hvordan vi forbedrer vandafledningen. For eksempel ved at sikre ordentlig kapacitet i vandløbene. Og så vil det som nævnt nok også være en fornuftig idé at se på, om vi ikke bør forbedre pumpekapaciteten nogle steder, påpeger han.

- Vi vil fra landbruget meget gerne være med til at finde løsninger. Og jeg er også sikker på, at hvis vi kan nå frem til aftaler om at få forbedret afledningen gennem større kapacitet i vandløbene - så vil vi også gerne være med til at lægge jord til, tilføjer han.

I løbet af i år skal vandløbs-regulativerne behandles flere steder. Og fra DLS har man også ved tidligere lejligheder understreget, at man bør være særdeles opmærksomme på forløbet.

Og så har det i øvrigt også regnet her i de første uger af 2018. Meget.
Vandkampen fortsætter.