Annonce
Bolig og livsstil

Afsøg markedet og spar store summer på julegaven

Der kan være stor prisforskel på den populære Kay Bojesen abe, hvis du afsøger markedet på internettet, inden du trykker køb. Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Bruger du lidt tid på at søge markedet igennem, vil du være i stand til at finde den samme vare til meget forskellige priser, viser ny prissammenligning.

Den søde juletid er over os, med alt hvad der dertil hører af julegavestress og fyldte butikker.

Derfor kan det være dejligt bare at sidde hjemme bag skærmen og købe de gaver til kæresten og familien, man nu engang har besluttet sig for. Og gør du det, kan der også være gode penge at spare.

En ny prissammenligning, foretaget at prissammenligningssiden pricerunner.dk 11. december 2017, viser nemlig, at der er store prisforskelle på den samme populære vare hos forskellige webshops.

Faktisk kan besparelser på de mest populære bøger, børnetøj, elektronik og brugskunst komme helt op over 60 procent, kan man se i prissammenligningen.

Eksempelvis kan du spare 30 procent på den populære Kay Bojesen-abe eller 37 procent på en Apple Macbook Pro, hvis du bare afsøger markedet på forhånd.

Det er derfor ikke nogen helt dårlig idé at tjekke priserne, inden du slår til og trykker køb. Sådan lyder det fra Martin Salamon, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Det kan være en god idé at bruge prissammenligningssider, da de giver et godt overblik over prisniveauet på en pågældende vare. Der kan nemlig være stor forskel i prisen på den samme vare, siger han.

En ting er at købe ind på nettet, men du kan faktisk også bruge informationen fra nettet i de fysiske butikker, fortæller Martin Salamon.

- Hvis du har tjekket markedet på forhånd, kan du i butikken bruge informationen til at presse prisen ned - måske ikke helt ned til den pris der står på nettet, men i hvert fald til at få en god rabat, siger han.

Selv om det kan være mange penge at spare ved at købe ind på nettet, er der også set eksempler på forhandlere, der kun har til hensigt at snyde forbrugeren.

Her er det ifølge Martin Salamon vigtigt at bruge sin sunde fornuft og mavefornemmelse. Men det er også mere håndgribelige ting, du som forbruger kan kigge efter.

- E-mærket er et godt pejlemærke for, om siden er til at stole på, da forhandleren dermed har underlagt sig de regler, der er på det danske marked, siger han og fortsætter:

- Tjek også efter, om siden er skrevet på korrekt dansk, og priserne på varen ikke er nogle skæve beløb. Det kan nemlig være en indikator på, at siden ikke har rent mel i posen.

Skæve priser kan eksempelvis være, at en vare koster 423,56 kroner. Finder man en pris som denne, bør du overveje i stedet at vælge den næstbilligste forhandler.

Du bør også kigge efter, om webshoppen har korrekte kontaktinformationer, og om der står et CVR-nummer.

Fakta: Så stor er prisforskellen på det mest populære julegaver

Brugskunst:

- Kay Bojesen abe 20 centimeter: Dyreste pris: 950 kroner - billigste pris: 669 kroner. Du sparer 30 procent.

- Kay Bojesen turtelduer 8,8 centimeter, to styks: Dyreste pris: 850 kroner - billigste pris: 589 kroner. Du sparer 31 procent.

Elektronik:

- Apple Macbook Pro Retina 128 GB: Dyreste pris: 15.441 kroner - billigste pris: 9689 kroner. Du sparer 37 procent.

- Apple iPad 9.7" 32 GB: Dyreste pris: 4167 kroner - billigste pris: 2626 kroner. Du sparer 37 procent.

Børnetøj:

- Reima-flyverdragt, mærke "Stavanger", mørkeblå: Dyreste pris: 1348 kroner, billigste pris: 838 kroner. Du sparer 38 procent.

- Go Baby Go Crawling Tights i uld: Dyreste pris: 178 kroner - billigste pris: 60 kroner. Du sparer 66 procent.

Bøger:

- "Under Bjælken: Et portræt af kronprins Frederik": Dyreste pris: 375 kroner - billigste pris: 265 kroner. Du sparer 29 procent.

- "Alt godt fra Havana": Dyreste pris: 324 kroner - billigste pris: 262 kroner. Du sparer 19 procent.

Alle priser er med fragt. Prissammenligningen foretaget mandag 11. december 2017.

Kilde: Pricerunner.dk.

/ritzau fokus/

  • Kay Bojesen træfigurer
    Der kan være stor prisforskel på den populære Kay Bojesen abe, hvis du afsøger markedet på internettet, inden du trykker køb. Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo